Transportudvalget 2024-25
S 1410
Offentligt
3061429_0001.png
Transportministeriets Logo
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
1. september 2025
2025-3878
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Mads Olsen (SF) har den 27. august 2025 stillet
mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1410:
Mener ministeren, at det fortsat er en god ide, at 17-årige kan køre
bil alene i områder med god offentlig transport som i Københavns-
området, hvor der er metro, S-tog, regionaltog, omfattende busru-
ter og gode cykelstisforhold, på baggrund af den tragiske ulykke,
der fandt sted i Valby?
Svar:
Ulykken i Valby er en forfærdelig ulykke. Der er tale om en person,
som har kørt fuldstændigt hasarderet og uansvarligt, og det hører
ingen steder hjemme i trafikken. Derfor er det utroligt bedrøveligt
at se eksempler på sådanne ulykker.
Vi har generelt set en meget ansvarlig ungdom, og jeg mener fort-
sat, at der er mange positive ting ved, at 17-årige kan få lov til at
køre bil. Desværre vil der altid være personer, som er uden for pæ-
dagogisk rækkevidde, men de skal ikke have lov til at tage en hel
årgang som gidsel.
Jeg er derimod meget optaget af, at der bliver slået hårdt ned på de
enkeltpersoner, der agerer hensynsløst i trafikken, og lader hånt
om færdselsreglerne og deres medtrafikanter.
Derfor kommer jeg hurtigst muligt til at indføre nultolerance over-
for lattergaskørsel. Jeg kommer også til at fremsætte et lovforslag i
starten af næste år, der vil skærpe færdselslovens konfiskationsreg-
ler, så køretøjet altid konfiskeres i de tilfælde af narkokørsel og spi-
rituskørsel, der har resulteret i uagtsomt manddrab eller uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen