Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Cirkulær økonomi
J.nr. 2025 - 5010
Den 1. september 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1396 stillet den 22. august 2025 af Mette
Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. S 1396
”Mener
ministeren, at det er foreneligt med hensynet til den grønne omstilling, at gebyret for
glasemballage under det udvidede producentansvar i Danmark ligger væsentligt højere end i
andre EU-lande og højere end for plastemballage, når det ifølge Ardagh Glass Holmegaard
risikerer at medføre lukning af produktionen i Danmark og et skifte fra glas til plast, og vil
ministeren tage initiativ til en genberegning af taksterne for at kvalitetssikre niveauet?”
Svar
Jeg tager det meget alvorligt, hvis implementeringen af det udvidede producentansvar for
emballage rammer skævt, som det ser ud til i tilfældet med bl.a. Ardagh Glass Holmegaard.
Jeg er i fuld gang med at undersøge sagen og handlemuligheder for at finde en løsning hurtigst
muligt, og jeg og mit ministerie mødes i den forbindelse med branchen og berørte virksomheder.
Danmark skal ikke implementere EU’s krav om udvidet producentansvar på en måde, så
gebyrerne ender med at blive så høje, at det bliver en trussel mod dansk erhvervsliv, herunder
den grønne omstilling af glasindustrien.
Jeg kan afslutningsvist bemærke, at glas er billigere end plastik i nogle kollektive ordninger, og at
producenter frit kan vælge mellem kollektive ordninger. Derudover har den kollektive ordning
VANA meddelt, at de sænker deres priser i september.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af S 1367.
Magnus Heunicke
/
Martin Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk