Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4480
Doknr.
37343625
Dato
25-08-2025
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 18. august 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1370 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1370:
”Under henvisning til artiklen »Sårbare børn bliver i stigende grad anbragt
sammen med kriminelle under fængselslignende forhold« bragt i Information
den 13. august 2025 mener ministeren så, at systemet fungerer
tilfredsstillende, og hvad agter ministeren at foretage sig, såfremt ministeren
ikke finder, at det er tilfredsstillende? (Spm. nr. S 1370).”
Svar:
Jeg vil først og fremmest slå fast, at det berører mig, når jeg som social- og
boligminister læser historierne i medierne om børn og unge, der mistrives på
deres anbringelsessteder. Når vi som samfund anbringer børn og unge, har vi
også ansvaret for at sikre dem en tryg barndom og ungdom.
Jeg er meget optaget af, at anbringelsesstederne har en kvalitet, så de kan
rumme de børn og unge, der bliver anbragt der, og imødekomme deres behov.
Det gælder ikke mindst de sikrede døgninstitutioner, som rummer børn og
unge ofte med komplekse og sammensatte udfordringer. Derfor er jeg også
glad for, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i foråret blev
enige om en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som bl.a.
indeholder et initiativ om bedre tilbud til børn og unge i udsatte positioner. Her
skal man se på, hvordan de specialiserede sociale tilbud kan styrkes. Den
konkrete løsning skal bygge på et fagligt forarbejde, som varetages af Social-
og Boligstyrelsen med inddragelse af relevante aktører.
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted
til et barn eller ung. Det er derfor også kommunernes ansvaret at sikre det rette
match mellem barnet eller den unge og anbringelsesstedet. I den forbindelse
skal kommunen vælge det anbringelsessted, der bedst kan imødekomme
barnets eller den unges behov. Kommunen skal altid have barnets tarv som
omdrejningspunkt for denne vurdering.
Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at børn og unge alene kan
anbringes på en sikret døgninstitution, når det anses for absolut påkrævet, fordi
de er til fare for sig selv eller andre, eller fordi de på anden vis har behov for
1