S 1372 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1372: Hvad vil ministeren gøre ved, at det specialiserede socialområde ikke kan rumme unge med komplekse problemstillinger, så de i stedet placeres på sikrede institutioner som løsning?

Socialudvalget 2024-25
S 1372
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 4480

Doknr.

37343625

Dato

25-08-2025

Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 18. august 2025 stillet

følgende spørgsmål nr. S 1370 til social- og boligministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. S 1370:

”Under henvisning til artiklen »Sårbare børn bliver i stigende grad anbragt

sammen med kriminelle under fængselslignende forhold« bragt i Information

den 13. august 2025 mener ministeren så, at systemet fungerer

tilfredsstillende, og hvad agter ministeren at foretage sig, såfremt ministeren

ikke finder, at det er tilfredsstillende? (Spm. nr. S 1370).”

Svar:

Jeg vil først og fremmest slå fast, at det berører mig, når jeg som social- og

boligminister læser historierne i medierne om børn og unge, der mistrives på

deres anbringelsessteder. Når vi som samfund anbringer børn og unge, har vi

også ansvaret for at sikre dem en tryg barndom og ungdom.

Jeg er meget optaget af, at anbringelsesstederne har en kvalitet, så de kan

rumme de børn og unge, der bliver anbragt der, og imødekomme deres behov.

Det gælder ikke mindst de sikrede døgninstitutioner, som rummer børn og

unge ofte med komplekse og sammensatte udfordringer. Derfor er jeg også

glad for, at regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i foråret blev

enige om en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som bl.a.

indeholder et initiativ om bedre tilbud til børn og unge i udsatte positioner. Her

skal man se på, hvordan de specialiserede sociale tilbud kan styrkes. Den

konkrete løsning skal bygge på et fagligt forarbejde, som varetages af Social-

og Boligstyrelsen med inddragelse af relevante aktører.

Det er kommunerne, der træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted

til et barn eller ung. Det er derfor også kommunernes ansvaret at sikre det rette

match mellem barnet eller den unge og anbringelsesstedet. I den forbindelse

skal kommunen vælge det anbringelsessted, der bedst kan imødekomme

barnets eller den unges behov. Kommunen skal altid have barnets tarv som

omdrejningspunkt for denne vurdering.

Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at børn og unge alene kan

anbringes på en sikret døgninstitution, når det anses for absolut påkrævet, fordi

de er til fare for sig selv eller andre, eller fordi de på anden vis har behov for

S 1372 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1372: Hvad vil ministeren gøre ved, at det specialiserede socialområde ikke kan rumme unge med komplekse problemstillinger, så de i stedet placeres på sikrede institutioner som løsning?

intens socialpædagogisk behandling, jf. barnets lov § 62. Et barn eller en ung

placeres således kun her, hvis de har behov for at bo på et sted med de

særlige rammer, som en sikret døgninstitution kan tilbyde, og som ikke kan

sikres på et mindre indgribende anbringelsessted.

Kommunen har derudover pligt til at føre et personrettet tilsyn med barnets

eller den unges anbringelse og løbende sikre, at den fortsat lever om til dens

formål.

Det er endvidere kommunerne, der generelt har forsyningsansvaret i forhold til

at sikre, at der er de anbringelsessteder og det antal pladser, der er behov for.

Når det kommer til de sikrede døgninstitutioner, drives syv ud af otte

institutioner af regionerne. Den sidste drives af Københavns Kommune. Det er

dermed regionerne og Københavns Kommune, der etablerer og udvikler de

konkrete rammer på de enkelte institutioner. I den forbindelse kan jeg

endvidere oplyse, at KL har oplyst til Social- og Boligministeriet, at KL’s

Koordinationsforum på møde den 5. februar 2025 har bakket op om, at der

igangsættes etablering af ti ekstra pladser på de sikrede døgninstitutioner.

Endelig kan jeg oplyse, at det er socialtilsynet, der godkender de konkrete

tilbud, og som derudover fører et driftsorienteret tilsyn. Socialtilsynet foretager

således en samlet, faglig vurdering af, om et anbringelsessted, fx en sikret

døgninstitution, har den fornødne kvalitet henset til tilbuddets karakter og

målgruppe.

Et helt afgørende element i socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede

tilsyn med anbringelsesstedernes kvalitet, fx de sikrede døgninstitutioners, er,

at institutionerne arbejder systematisk med faglige tilgange og metoder i

forhold til tilbuddets målgruppe. Der skal være en tydelig

målgruppebeskrivelse, og institutionerne skal kunne redegøre for, hvordan og i

hvilken grad de valgte metoder bidrager til konkrete mål for målgruppen og det

enkelte barn eller den enkelte unges udvikling og trivsel.

Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at dette er et område, jeg ønsker at følge

tæt. Der er ingen tvivl om, at vi skal se på, hvordan vi kan forbedre

rammebetingelserne på de specialiserede sociale tilbud generelt, herunder

også de sikrede døgninstitutioner. Jeg ser derfor frem til resultaterne af det

igangsatte faglige arbejde i regi af psykiatriplanen. Dette er afgørende for at

sikre bedre beskyttelse af de børn og unge, der anbringes her.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister