Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Helene Brydensholt (ALT) har den 15. august 2025
stillet spørgsmål nr. S 1368, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1368
Hvad er ministerens holdning til, at der på landsplan er 1.800 langtidssy-
gemeldte ansatte i daginstitutionerne, som tæller med i normeringsopgø-
relsen, og vil ministeren være med til at trække disse ansatte ud af opgø-
relsen, så normeringen i højere grad afspejler børnenes hverdag?
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Skævvridning: Knap 1.800 langtidssyge bliver
medregnet i kommuners normeringer« bragt på bupl.dk den 11. august
2025.
Svar:
Lovkravet om minimumsnormeringer i kommunale og selvejende dagin-
stitutioner mv. trådte i kraft den 1. januar 2024 og opgøres som et årligt
gennemsnit på kommuneniveau. Minimumsnormeringer er et væsentligt
element i at sikre daginstitutioner af god kvalitet, og derfor bakker rege-
ringen op om lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
At de langtidssygemeldte tæller med i opgørelsen skal blandt andet ses i
sammenhæng med, at der i opgørelsen af antal indskrevne børn heller
ikke tages højde for børnenes sygefravær, ferie, komme-og-gå-tider m.v.
Lovkravet om minimumsnormeringer er tæt forbundet med metoden for
opgørelsen af normeringer, som blandt andet beskriver hvilke typer fra-
vær, der korrigeres for i opgørelsen af normeringer. Der korrigeres bl.a.
for pædagogisk personale, som har fravær fra daginstitutionen, og hvor
der ikke udbetales løn, fx ifm. orlov. Pædagogisk personale, der modtager
barselsdagpenge, jf. barselsloven, indgår heller ikke i opgørelsen af nor-
meringen. Modsat korrigeres der for det pædagogiske personale sygefra-
vær, fridage eller feriedage med løn, daginstitutionens eventuelle lukke-
dage, pauser, personalemøder, administrative opgaver, efter- og videre-
uddannelse og lignende. I fastlæggelsen af metoden er der taget hensyn
Børne- og Undervisningsministeriet
21. august 2025
Sagsnr.: 25/22756