Socialudvalget 2024-25
S 1329
Offentligt
3054945_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 4230
Doknr.
32347778
Dato
11-08-2025
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 1. august 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1329 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1329:
”Hvad er ministerens holdning til artiklen »Emil blev fjernet fra sin familie og
flyttet til Fyn med en dags varsel?« bragt i JydskeVestkysten den 1. august
2025, og mener ministeren, at en sådan fremgangsmåde er i
overensstemmelse med barnets tarv?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at jeg som minister ikke har mulighed for at
gå ind i de konkrete sager eller pålægge en myndighed at træffe bestemte
afgørelser i en sag. Det er kommunerne, der har myndighedsansvaret og
dermed ansvaret for sagsbehandlingen i sager om støtte efter barnets lov,
herunder sager om anbringelse uden for hjemmet.
Kommunerne skal overholde loven, og med barnets lov har vi slået fast, at
sagsbehandlingen og de afgørelser og beslutninger, som kommunerne træffer,
skal ske med udgangspunkt i barnets bedste og med inddragelse af barnets
eller den unges perspektiv.
Det gælder også i situationer, hvor et barn eller en ung, der er anbragt uden for
hjemmet, skal flytte anbringelsessted.
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, overtager den
anbringende kommune ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den
unge. Kommunen skal sikre en løbende opfølgning og føre tilsyn med barnet
eller den unge på anbringelsesstedet. I den forbindelse skal kommunen være
opmærksom på behovet for eventuelt at træffe afgørelse om ændring af
anbringelsessted, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til
formålet med anbringelsen.
Kommunen har på den ene side et ansvar for at sikre kontinuitet og stabilitet i
barnets opvækst. På den anden side har kommunen et ansvar for at reagere i
tilfælde, hvor et barn eksempelvis ikke trives på sit anbringelsessted, eller hvor
anbringelsesstedet ikke længere kan imødekomme barnets behov. Der kan
også være tilfælde, hvor forhold på anbringelsesstedet giver anledning til
bekymring for barnets trivsel og udvikling.
1
 S 1329 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1329: Hvad er ministerens holdning til artiklen »Emil blev fjernet fra sin familie og flyttet til Fyn med en dags varsel?« bragt i JydskeVestkysten den 1. august 2025, og mener ministeren, at en sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med barnets tarv?
3054945_0002.png
En faktisk flytning af et barn eller en ung fra ét anbringelsessted til et andet
forudsætter desuden både en afgørelse om, at anbringelsesstedet skal
ændres, og en afgørelse om valg af det nye anbringelsessted.
Afgørelsen om ændring af anbringelsessted kan påklages til Ankestyrelsen af
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år,
som ligeledes kan klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens
afgørelse om valg af et nyt anbringelsessted.
Udgangspunktet er naturligvis, at en ændring af anbringelsessted skal ske så
skånsomt som muligt for barnet. Et barn eller en ung bør ikke flyttes fra den
ene dag til den anden, medmindre der er tungtvejende hensyn, der kan
begrundet det - f.eks. hvis der er tale om en akut opstået situation eller en
bekymring for barnet eller den unge.
Jeg kan forstå på mediedækningen af den konkrete sag, der henvises til i
spørgsmålet, at kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen. Jeg kan
endvidere forstå, at øvrige involverede parter har underrettet Ankestyrelsen om
sagen. Hermed har Ankestyrelsen som kompetent myndighed mulighed for at
vurdere, om kommunen har handlet lovligt og i overensstemmelse med barnets
tarv i den konkrete sag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2