S 1315 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1315: I lyset af sagen fra Holstebro Kommune, hvor en borger oplever, at hendes datter, som ulykkeligt er erklæret terminal, ikke får tilstrækkelig hjælp fra kommunen, mener ministeren så, at det generelt er rimeligt, at en sygeplejerske, som en familie har boende døgnet rundt, ikke må hjælpe med den praktiske hjælp og aflastning, som en familie netop efterspørger hjælp til fra kommunen, og mener ministeren videre, at det er rimeligt, at døende borgere ikke får den hjælp, de har brug for, fordi kommunen har økonomisk incitament til at nægte dem den hjælp, de har krav på?

Socialudvalget 2024-25
S 1315
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 4002

Doknr.

25375552

Dato

16-07-2025

Medlem af Folketinget Katrine Daugaard (LA) har d. 7. juli 2025 stillet følgende

spørgsmål nr. S 1315 til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1315:

”I lyset af sagen fra Holstebro Kommune, hvor en borger oplever, at hendes

datter, som ulykkeligt er erklæret terminal, ikke får tilstrækkelig hjælp fra

kommunen, mener ministeren så, at det generelt er rimeligt, at en

sygeplejerske, som en familie har boende døgnet rundt, ikke må hjælpe med

den praktiske hjælp og aflastning, som en familie netop efterspørger hjælp til

fra kommunen, og mener ministeren videre, at det er rimeligt, at døende

borgere ikke får den hjælp, de har brug for, fordi kommunen har økonomisk

incitament til at nægte dem den hjælp, de har krav på?”.

Svar:

Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min dybeste medfølelse med familien.

Det er en ubeskriveligt svær og hjerteskærende situation at stå i, når ens

nærmeste er erklæret terminal, og samtidig opleve, at man ikke får den

tilstrækkelige støtte.

Det skal dog også gøres klart, at jeg ikke kan gå ind og vurdere den enkelte

sag, og at jeg desuden alene kender til sagen ud fra den artikel, der henvises til

i spørgsmålets begrundelse.

Jeg kan dog beskrive muligheder i lovgivningen på socialområdet for hjælp og

støtte i hjemmet til et barn med terminal sygdom. Det drejer sig f.eks. om

personlig og praktisk hjælp efter § 90, nr. 1, i barnets lov, jf. § 83 i serviceloven,

hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom efter § 90,

nr. 10, i barnets lov, jf. § 117 a i serviceloven, hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov og pasning af døende efter § 90, nr.

12, i barnets lov, jf. § 119 i serviceloven.

Til sidst vil jeg understrege, at kommunen skal inddrage både faglige og

økonomiske hensyn, når der træffes afgørelser, men at kommunen aldrig må

afvise eller reducere en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser.

Jeg kan i øvrigt henvise til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så vidt angår

sygeplejefaglige indsatser efter sundhedslovens regler.

S 1315 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1315: I lyset af sagen fra Holstebro Kommune, hvor en borger oplever, at hendes datter, som ulykkeligt er erklæret terminal, ikke får tilstrækkelig hjælp fra kommunen, mener ministeren så, at det generelt er rimeligt, at en sygeplejerske, som en familie har boende døgnet rundt, ikke må hjælpe med den praktiske hjælp og aflastning, som en familie netop efterspørger hjælp til fra kommunen, og mener ministeren videre, at det er rimeligt, at døende borgere ikke får den hjælp, de har brug for, fordi kommunen har økonomisk incitament til at nægte dem den hjælp, de har krav på?

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister