Folketingets Lovsekretariat
Dato
8. juli 2025
Sag
23/00552
Enhed
BORGER
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1303 stillet den 3. juli 2025 af Alex
Ahrendtsen (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener ministeren, at regeringen har gjort nok for at få løsladt dansk-israelske Itzik
Elgarat inden palæstinensiske terrorister torterede og myrdede ham i fangenskab i
Gaza, som de seneste nyheder på tragisk vis indikerer?
Svar
Det er dybt forfærdende at høre de nye forlydender om, at det dansk-israelske
gidsel angiveligt har været udsat for tortur inden sin død. Det er ubærligt for de
pårørende, ikke mindst gidslets to danske børn, at de nu skal udsættes for dette
efter at de allerede har været så grueligt meget igennem. Jeg har både selv mødtes
med dem, og Udenrigsministeriet har løbende været i kontakt med dem og tilbudt
støtte under hele gidseltagningen.
Regeringen har under hele forløbet været i tæt dialog med alle relevante aktører i
forhold til forhandlingerne om løsladelser af gidslerne, herunder de israelske
myndigheder. Derudover har der været aktiv kontakt til ligesindede lande, der
ligeledes har haft statsborgere som gidsler. Jeg kan desværre ikke se, hvad vi fra
dansk side mere kunne have gjort i denne frygtelige sag.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1