Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1299
Offentligt
3051279_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 4473
Den 8. juli 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1300 stillet den 1. juli 2025 af Peder Hvelplund
(EL).
Spørgsmål nr. S 1300
Mener ministeren, at der er brug for en uvildig undersøgelse af, hvilke helbredsskadelige
miljøfremmede stoffer der kan være i røgen fra pyrolyseprocesser fra virksomheden Agri Energy/
Stiesdal SkyClean, når der er tale om en ny og uprøvet teknologi, og når borgere i lokalområdet
udtrykker stor mistillid til de målinger, som virksomheden selv får foretaget efter kommunens
undersøgelsespåbud, og der er borgere, der bliver så syge af røgen, at en familie nu efter råd fra
læger på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har været nødt til
at fraflytte deres hjem?”
Begrundelse
Der henvises til artiklen: »Flygtet fra omstridt anlæg: Thalia bor på campingplads efter lægernes
dom« på tv2nord.dk den 15. juni 2025.
Svar
Jeg kan godt forstå borgernes bekymringer for, om der er miljø- og sundhedsskadelige
udledninger fra pyrolyseanlægget. Vi skal være helt sikre på, at det ikke er sundhedsskadeligt for
borgerne at bo i nærheden af anlægget.
Hjørring Kommune har som tilsynsmyndighed for biogasanlægget Agri Energy og
pyrolyseanlægget Stiesdal Skyclean den 5. marts 2025 meddelt påbud til anlægget om
undersøgelse af lugtemissioner og målinger af indhold fra forskellige afkast, herunder indhold i
røggas fra pyrolyseanlægget.
Undersøgelsespåbuddet har omfattet 61 målinger af stoffer bl.a. formaldehyd, dioxin, saltsyre,
svovlbrinte og PAH’er. Selve målingen af de luftforurenende stoffer bestilles af virksomheden selv
hos et uvildigt, akkrediteret målefirma, der udfører målingerne. Ifølge Hjørring Kommune giver
de foreløbige resultater ikke anledning til nogen bekymring for sundheden hos de omkringboende
borgere.
Hjørring Kommune har efterfølgende sendt måleresultater og modellering af naboers
eksponeringer til Styrelsen for Patientsikkerhed, der på baggrund af de fremsendte vurderer, at
der ikke er en sundhedsrisiko ved røgen fra de to anlæg, men Styrelsen for Patientsikkerhed kan
ikke afvise, at lugtpåvirkningen fra virksomheden kan have sundhedseffekter f.eks. hovedpine,
respiratoriske symptomer og kvalme samt ubehag.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
S 1299 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1299: Mener ministeren, at det er rimeligt, at en familie er nødt til at flytte væk fra deres hjem efter anbefaling fra læger på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, fordi det ikke er helbredsmæssigt forsvarligt for deres datter på 5 år at bo i nærheden af virksomheden Agri Energy/Stiesdal SkyClean, som udleder røg fra pyrolyse på afgasset biomasse, en uprøvet teknologi, hvor det ikke er grundigt undersøgt, hvilke helbredsskadelige miljøfremmede stoffer der kan være i røgen?
Hjørring Kommune har som godkendelsesmyndighed givet miljøgodkendelsen under
forudsætning af, at der ikke er væsentlige lugtgener, hvorfor jeg har en forventning til at Hjørring
Kommune vil sikre at lugtgenerne nedbringes.
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2