Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Theresa Berg Andersen (SF) har den 26. juni 2025
stillet spørgsmål nr. S 1283, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1283:
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at unge med handicap, som alle-
rede er indskrevet og trives i et skoletilbud, ikke får lov til at deltage på
lige fod med andre alene på grund af langsommelig sagsbehandling i An-
kestyrelsen?
Svar:
Jeg har lagt til grund, at der i spørgsmålet henvises til særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) og sagsbehandlingstider på klager over afgø-
relser om STU.
Sagsbehandlingstiden for klager over afgørelser om STU i Klagenævnet
for Specialundervisning er faldende. Jeg er helt enig i, at klagesagsbe-
handlingen ikke må stå i vejen for, at de unge får et individuelt tilrettelagt
tilbud, der passer til deres behov og interesser.
Der henvises øvrigt til svaret på S 1282.
Børne- og Undervisningsministeriet
03. juli 2025
Sagsnr.: 25/19408
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye