Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
S 1282
Offentligt
3050103_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Theresa Berg Andersen (SF) har den 26. juni 2025
stillet spørgsmål nr. S 1282, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1282:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at et ungt menneske med handicap
skal vente i over 1 år
og måske endnu længere
på at få en afgørelse
om sit uddannelsestilbud på en uddannelse, som vedkommende er star-
tet på?
Svar:
Jeg har lagt til grund, at der i spørgsmålet henvises til særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) og sagsbehandlingstider på klager over afgø-
relser om STU.
Jeg vil gerne slå fast, at det er helt afgørende for mig, at de unge får et in-
dividuelt tilrettelagt tilbud, der passer til deres behov og interesser. Med
Aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU fra maj 2022
blev der sat fokus på at give de unge mere indflydelse på deres uddan-
nelsesforløb og sikre, at deres drømme og ønsker for fremtiden vægter
højt. Kommunen skal tage stilling til og vejlede den unge ud fra de for-
slag, den unge selv kommer med. De unge har i udgangspunktet bl.a. ret
til at vælge mellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet til
at præsentere og vejlede i forhold til. Det er min forventning, at kommu-
nerne løfter denne opgave.
Jeg er helt enig i, at de unge, der tager en STU, ikke skal opleve unødig
ventetid eller afbrud i deres uddannelsesforløb. Klager over afgørelser om
STU behandles i den uafhængige klageinstans Klagenævnet for Special-
undervisning. Det fremgår af klagenævnets årsrapport fra 2024, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de realitetsbehandlede sager i kla-
genævnet i 2024 er faldet i forhold til 2023, hvor den var på 4,7 måneder.
I 2024 var den 4,5 måneder.
Børne- og Undervisningsministeriet
03. juli 2025
Sagsnr.: 25/19408
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye