Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1259
Offentligt
3046640_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 4136
Den 25. juni 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1259 stillet den 17. juni 2025 af Leila Stockmarr
(EL).
Spørgsmål nr. S 1259
”Vil
ministeren acceptere Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juni 2025 om
Skærbækværket og dermed nævnets fortolkning af vandrammedirektivet og relateret EU-
lovgivning, eller agter ministeren at prøve nævnets afgørelse ved domstolene?
Begrundelse
Der henvises til mst.dk den 12. juni 2025: Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om
Skærbækværket.”
Svar
Miljø- og Ligestillingsministeriet ser ikke noget behov for at indbringe klagenævnets afgørelse for
domstolene. Ministeriets fortolkning af afgørelsen er, at de reviderede vejledninger er i
overensstemmelse med EU-retten, og at metoderne, der er udviklet til at beregne, om et projekt
vil medføre en forringelse af vandområdet tilstand, kan bruges.
Som det fremgår, af Miljøstyrelsens nyhed, som der henvises til, har Miljø- og
Fødevareklagenævnet ikke fundet grundlag for at anfægte Miljøstyrelsens overordnede tilgang til
vurderingen af, om en udledning af spildevand til et vandområde udgør en forringelse efter
vandrammedirektivet. Miljø- og Fødevareklagenævnet har heller ikke fundet grundlag for at
tilsidesætte, at beregningen af koncentrationsstigningen kan foretages ud fra repræsentative
overvågningspunkter.
Den nye afgørelse ophæver Miljøstyrelsens miljøgodkendelse til Skærbækværket og hjemviser
sagen til fornyet behandling. Det skyldes, at Miljøstyrelsen ikke har tilstrækkeligt begrundet,
hvorfor to konkrete overvågningsstationer er repræsentative for kystvandenes tilstand i denne
sag.
Jeg henviser i øvrigt til ministeriets redegørelse for ministeriets fortolkning af klagenævnets
afgørelse på teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget den 19. juni 2025.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk