Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3616
Doknr.
20535875
Dato
25-06-2025
Medlem af Folketinget Brigitte Klintskov Jerkel (KF) har d. 17. juni 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1258 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1258:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommuner er tvunget til at
afholde dobbeltudgifter til botilbud i sager, hvor en afgørelse om flytning af en
person fra et botilbud til et nyt er blevet påklaget til Familieretshuset og
eventuelt Ankestyrelsen, mens klagen behandles, og vil ministeren tage initiativ
til at ændre reglerne?”
Svar:
Som social- og boligminister er jeg optaget af, at vi sikrer en bæredygtig
udvikling af handicapområdet, herunder ift. botilbudsområdet. Det er bl.a.
derfor, at regeringen den 2. maj 2024 indgik aftale med LA, K og RV om en
langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet, og at regeringen har
indgået flere økonomiaftaler med KL med fokus på stigende udgifter på bl.a.
botilbudsområdet.
I sager om flytning uden samtykke efter servicelovens § 129, stk. 1, skal
kommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud efter
serviceloven, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10.
juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov
om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v.
Det fremgår også af servicelovens § 131, stk. 2, at kommunens indstilling om
flytning uden samtykke til Familieretshuset bl.a. skal indeholde en redegørelse
for indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v.,
som herefter vil kunne stilles til rådighed. Redegørelsen skal dermed beskrive
det konkrete botilbud, som borgeren indstilles til optagelse i. Dette af hensyn til
borgerens retssikkerhed og for at sikre, at hjælpen kan gennemføres i det nye
tilbud, og at det er egnet til borgeren.
Der er ikke fastsat særlige regler om en kommunes betaling for en plads på et
botilbud i sager, hvor det afventes, at der træffes afgørelse om flytning uden
samtykke. Betalingen er alene reguleret og bestemt af den aftale, som
kommunen har indgået med det pågældende botilbud.
Der er derfor ikke i lovgivningen noget til hinder for, at der i en aftale mellem en
kommune og et botilbud fastsættes særlige bestemmelser om prisen i den
1