Skatteudvalget 2024-25
S 1250
Offentligt
3042811_0001.png
18. juni 2025
J.nr. 2025 - 4387
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1250 af 11. juni 2025, indleveret af Marlene Harpsøe
(DD).
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen
S 1250 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1250: Mener ministeren, at det er rimeligt, at man beder borgere, der er fritaget for digital post, om at leve op til nogle bureaukratiske betingelser for at kunne få lov til at få fradrag?
3042811_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at man beder borgere, der er fritaget for digital post,
om at leve op til nogle bureaukratiske betingelser for at kunne få lov til at få fradrag?
Svar
Håndværker- og servicefradraget blev indført for at sætte ind over for betydelige udfor-
dringer med sort arbejde. Derfor indebærer reglerne en række dokumentationskrav, som
skal være opfyldt for, at borgere kan få fradraget, herunder at der skal ske elektronisk be-
taling.
Alle borgere kan anvende håndværker- og servicefradraget, også borgere som er ikke-digi-
tale. Skattestyrelsen har fokus på at hjælpe borgere, der har særlige behov, og som fx ikke
kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Skattestyrelsen har en fast procedure for
håndtering af indberetning af fradrag fra ikke-digitale borgere. Derfor vil jeg opfordre
borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende, der kan hjælpe, om at kontakte
Skattestyrelsen for at få hjælp og vejledning til korrekt indberetning. Det kan fx være, at
borgeren sender dokumentationen ind på en blanket eller ringer ind.
Fritagelse for Digital Post medfører ikke en fritagelse for de særlige dokumentationskrav,
der gælder for håndværker- og servicefradraget. Det er derfor, at Skattestyrelsen giver mu-
lighed for, at pårørende kan forestå den elektroniske indbetaling på vegne af den ikke-di-
gitale borger, så de også har mulighed for at få fradraget.
Jeg mener, at de nuværende regler balancerer hensynet til at bekæmpe sort arbejde, samti-
dig med at det er muligt for ikke-digitale borgere at anvende fradraget. Jeg har derfor ikke
for nuværende til hensigt at ændre lovgivningen.
Side 2 af 2