Sundhedsudvalget 2024-25
S 1242
Offentligt
3044119_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 20-06-2025
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2025 - 5998
Dok. nr.: 350941
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 11. juni 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1242 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 1242:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at patienter i Danmark i dag reelt ikke har
mulighed for at klage over behandling hos privatpraktiserende tandlæger, og hvad vil
ministeren konkret gøre for at sikre, at borgerne får adgang til en uafhængig og
effektiv klageinstans uden om domstolene, på linje med hvad der gælder i det øvrige
sundhedsvæsen?”
Svar:
Ophævelse af adgangen til at klage over privatpraktiserende tandlæger var del af det
politisk prioriterede opgavebortfald, som regeringen og aftalepartierne bag
finanslovsaftalen 2025 var enige om at gennemføre, og som havde til formål at
reducere antallet af statslige årsværk. Klageadgangen blev ophævet ved lov nr. 1673
af 30. december 2024, som aftalepartierne, herunder Socialistisk Folkeparti, stemte
for.
Jeg vil understrege, at der stadig er klageadgang over offentlige tandbehandlinger,
idet der som regel er tale om mindre ressourcestærke patientgrupper. Det er bl.a.
børn og unge under 22 år med tandlidelser, der ubehandlede medfører varig
funktionsnedsættelse.
Derudover har patienterne fortsat mulighed for at søge om erstatning for skader
efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde