S 1235 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1235: Hvad er ministerens holdning til de nye beregninger fra KRAKA af provenutabet fra afgifterne på tobak, i fald man f.eks. sætter prisen på en pakke cigaretter op til 100 kr. pr. pakke, og giver det ministeren anledning til at tjekke Skatteministeriets tidligere beregninger, som dannede baggrund for den seneste aftale om forebyggelse fra november 2023?

Skatteudvalget 2024-25
S 1235
Offentligt

16. juni 2025

J.nr. 2025 - 4319

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 1235 af 10. juni 2025, indleveret af Kirsten Normann

Andersen (SF).

Rasmus Stoklund

/ Matilde Roi Fischer

S 1235 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1235: Hvad er ministerens holdning til de nye beregninger fra KRAKA af provenutabet fra afgifterne på tobak, i fald man f.eks. sætter prisen på en pakke cigaretter op til 100 kr. pr. pakke, og giver det ministeren anledning til at tjekke Skatteministeriets tidligere beregninger, som dannede baggrund for den seneste aftale om forebyggelse fra november 2023?

Spørgsmål

Hvad er ministerens holdning til de nye beregninger fra KRAKA af provenutabet fra af-

gifterne på tobak, i fald man f.eks. sætter prisen på en pakke cigaretter op til 100 kr. pr.

pakke, og giver det ministeren anledning til at tjekke Skatteministeriets tidligere beregnin-

ger, som dannede baggrund for den seneste aftale om forebyggelse fra november 2023?

Ifølge nye tal fra KRAKA, offentliggjort på dr.dk den 7. juni 2025, så var de tal, Skattemi-

nisteriet bragte ind i forebyggelsesforhandlingerne i 2023, fejlbehæftede. Dengang var

vurderingen fra ministeriets side, at en stigning til 100 kr. pr. pakke ville betyde et afgift-

stab på ca. 5 mia. kr., men nu viser KRAKAs beregninger, at afgiftstabet kun er ca. 625

mio. kr.

Svar

Der er generelt betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over adfærdsændringer ved

store afgifts- og skatteændringer. Det gælder også, når der skønnes over grænsehandelsef-

fekter ved store afgiftsændringer på cigaretter og tobak.

Skøn over grænsehandelsfølsomheden, dvs. hvor meget danskernes grænsehandel ændrer

sig, når afgiften ændres, er afgørende for provenuvurderingen. Kraka Economics anven-

der en væsentligt lavere grænsehandelsfølsomhed end Skatteministeriet, hvilket fører til

den relative lavere grænsehandel og det relative lavere mindreprovenu, der henvises til i

spørgsmålet. Der er således

ikke

tale om,

at det ene eller det andet skøn er ”fejlbehæftet”,

men derimod at Skatteministeriets og Kraka Economics’ skøn bygger på forskellige for-

udsætninger.

Forskellen

i Kraka Economics’ og Skatteministeriets grænsehandelsfølsomhed vurderes

for det første at skyldes, at Kraka Economics forudsætter en konstant elasticitet, hvor-

imod Skatteministeriet benytter en lineær sammenhæng mellem grænsehandel og prisfor-

skel mellem lande. Ved store afgiftsændringer har denne regnetekniske forskel betydning

for analysens resultat.

Derudover benytter Kraka Economics en grænsehandelsfølsomhed, der tilsyneladende er

beregnet på baggrund Skatteministeriets skøn for ændringen i grænsehandlen fra 2019 til

2022. Skatteministeriet anvender omfanget af grænsehandlen fra de senest tilgængelige

grænsehandelsdata og benytter ikke ændringen i grænsehandlen fra år til år.

Endeligt benytter Kraka Economics

afgiftsforskelle

til at beregne den nævnte konstante

elasticitet. Skatteministeriet anvender derimod

prisforskelle

til at beregne grænsehandels-

følsomheden. Det skyldes, at det er den samlede pris, som forbrugerne observerer og må

forventes at reagere på. Kraka Economics anvender

prisforskelle

i deres alternative model

1, og kommer her frem til et mindreprovenu på over 2 mia. kr.

Side 2 af 3

Skatteministeriet opdaterer løbende beregninger af grænsehandelsfølsomheden i takt

med, at der fremkommer nye data for priser, grænsehandel og afgiftspligtigt salg. Det skal

understreges, at alle disse elementer eller tolkningen heraf er forbundet med usikkerhed.

Beregningerne er senest opdateret med tal for 2023 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2025.

Heri skønnes det, at danskernes samlede forbrug af tobak er faldet med ca. 20 pct. efter

afgiftsforhøjelserne i 2020 og 2022, der samlet medførte en prisstigning på ca. 50 pct. Det

svarer til det fald i forbruget, som Skatteministeriet forventede forud for afgiftsforhøjel-

serne. Salget af tobak i Danmark er faldet med ca. 30 pct., mens grænsehandlen (inkl. den

illegale handel) med tobak skønnes mere end fordoblet. Indtægterne fra tobaksafgifterne

er i samme periode faldet med ca. 2 pct. og er dermed på omtrent samme niveau som før

afgiftsforhøjelserne. Denne udvikling indikerer, at det markante fald i afgiftsgrundlaget

stort set har opvejet den umiddelbare provenuvirkning af de højere afgiftssatser.

Den stedfundne udvikling er på niveau med Skatteministeriets forventninger inden af-

giftsforhøjelserne, hvor der blev anvendt samme forudsætninger om grænsehandelsføl-

somhed som ved de aktuelle provenuskøn.

Jeg ser på den baggrund ikke grundlag for at ændre Skatteministeriets skøn for virknin-

gerne af ændret dansk afgift. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at afgifts-

stigninger i den størrelsesorden, som forudsættes i Krakas analyse, vil medføre betydelige

incitamenter til såvel privat import i et omfang svarende til den vejledende mængde (ved

en pris på 100 kr. per pakke kan der spares godt 2.000 kr. ved grænsehandel af 800 stk.

cigaretter i Sverige eller Tyskland) samt mere systematisk smugleri eller import af forfal-

skede cigaretter.

Side 3 af 3