S 1230 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1230: Mener ministeren, at det er retvisende, når Venstre i et facebookopslag skriver, at »trøffelhunden Ludvig blev dræbt af en ulv ved familiens gårdsplads« og »en familiehund ikke kan ligge og hygge sig på gårdspladsen uden at risikere at blive angrebet af en ulv«?

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1230
Offentligt

Gennemgang af poteaftryk og sporforløb i

forbindelse med formodet ulvedræbt hund

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Dato: 28. maj 2025 |

S 1230 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1230: Mener ministeren, at det er retvisende, når Venstre i et facebookopslag skriver, at »trøffelhunden Ludvig blev dræbt af en ulv ved familiens gårdsplads« og »en familiehund ikke kan ligge og hygge sig på gårdspladsen uden at risikere at blive angrebet af en ulv«?

Datablad

Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Titel:

Forfattere:

Institutioner:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Sproglig kvalitetssikring:

Rekvirent:

Ekstern kommentering:

Bedes citeret:

Gennemgang af poteaftryk og sporforløb i forbindelse med formodet ulvedræbt hund

Kent Olsen

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Peter Sunde

Camilla Uldal

Peter Sunde & Camilla Uldal

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Styrelsen har ingen kommentarer til notatet

Olsen, K. Gennemgang af poteaftryk og sporforløb i forbindelse med formodet

ulvedræbt hund. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 12 s. –

Notat nr. 2025|38

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2025/N2025_38.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Frivillige fra den nationale ulveovervågning

Indhold

Baggrund

Sagsforløb

Materialer og metoder

3.1

3.2

Datakrav og verifikationsprocedurer

DNA-spor og DNA-analyser til arts- og individniveau

Resultater

4.1

4.2

Gennemgang af poteaftryk og sporforløb

DNA-analyser på spytprøver fra nedlagt hund

Opsummering og konklusion

Taksigelser

Referencer

Baggrund

I henhold til den kontrakt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

(SGAV) har indgået med det videnskabelige konsortium mellem Naturhistorisk

Museum i Aarhus og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Uni-

versitet om overvågning af ulv i Danmark, har SGAV i forbindelse med fundet af

en formodet ulvedræbt hund anmodet om:

en kvalificering af, om der er tale om et ulveangreb og en beskrivelse af hæn-

delsesforløbet på baggrund af en systematisk registrering af poteaftryk og

sporforløb,

at få be- eller afkræftet, om der i det konkrete tilfælde kunne findes DNA-

spor fra ulv på den døde hund,

i det tilfælde, hvor der måtte konstateres DNA fra ulv om muligt at få fore-

taget en identifikation til individ og køn.

I dette faglige notat leverer Naturhistorisk Museum, Aarhus og DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi en redegørelse for og besvarelse af det adspurgte.

Sagsforløb

Den 18. april 2025 kl. 10:55 blev den nationale ulveovervågning kontaktet af vildt-

konsulenterne Jens Henrik Jakobsen og Rasmus Ahlmann Nielsen fra Naturstyrel-

sen. De havde i ærinde som ulvekonsulenter foretaget en foreløbig besigtigelse af

en hændelse, hvor en hund var blevet fundet død på en mark. Der var mistanke

om et muligt ulveangreb, og hunden formodedes at være blevet dræbt i løbet af

aftenen eller natten til den 18. april 2025.

Da hændelsen potentielt kun var få timer gammel, og det havde regnet dagen for-

inden, men ikke om natten, kunne konsulenterne konstatere, at der var forskellige

poteaftryk på marken, hvor hunden blev fundet død, og på de omkringliggende

marker, og at sporforløbene stadig fremstod forholdsvis tydelige i den løse jord.

Konsulenterne ville høre, om det kunne være muligt – ud fra en systematisk regi-

strering af poteaftryk og sporforløb – at kvalificere, om der var tale om et ulvean-

greb, og om det kunne være med til at afdække, hvad der havde fundet sted.

Ifølge konsulenterne var den dræbte hund af racen Lagotto Romalongo (italiensk

trøffelhund), og den hørte til på en ejendom ca. 200 meter vest for stedet, hvor den

blev fundet dræbt. Det må formodes, at hunden kendte området omkring ejen-

dommen, og ifølge oplysninger fra konsulenterne var det ikke ualmindeligt, at den

på egen hånd tilbragte natten alene udenfor uden at være bundet eller i hundegård.

Den pågældende aften/nat var hunden blevet lukket ud sammen med en Sankt-

bernhardshund, der blev passet af beboerne på adressen.

Ejendommen, hvor den dræbte hund hørte til, ligger i Nørlund-reviret i det cen-

trale Midtjylland, hvor et ulvepar fik mindst fem hvalpe i foråret 2024 (Olsen &

Sunde, 2025). Iagttagelser fra beboere i området og offentligheden generelt har vist,

at ulvekoblet bestående af ulveparret med dets hvalpe færdes på markerne øst for

ejendommen, hvor hunden hørte til. Det er samtidig almindeligt, at krondyr, dådyr

og rådyr færdes på de samme marker.

Ud fra data fra ulveovervågningen bestod ulvekoblet i tiden omkring hændelsen

af ulveparret og mindst to hvalpe, der endnu ikke havde forladt reviret.

3.1

Materialer og metoder

Datakrav og verifikationsprocedurer

Hver gang, der findes spor, som mistænkes at være ulv eller stamme fra ulv, regi-

streres fundet. Det valideres i henhold til kriterierne udviklet i projektet ”Status

and Conservation of the Alpine Lynx Population” (SCALP). SCALP-kriterierne har

vist sig brugbare ikke kun i forbindelse med overvågningen af europæisk los, men

også guldsjakal og ulv, hvorfor de anvendes i den centraleuropæiske ulveovervåg-

ning, da de gør det muligt på en standardiseret måde at klassificere fund i henhold

til den underliggende dokumentation (Reinhardt m.fl. 2015).

De anvendte kategorier omfatter kort beskrevet:

•

C1 for sikker forekomst, der er baseret på konkrete beviser (ex. gode billeder,

DNA-spor, telemetrisporing, indfangede eller døde dyr),

•

C2 for bekræftet observation baseret på indirekte tegn (ex. sporforløb),

•

C3a for ubekræftede observationer, der ikke imødekommer standarderne for

C1 eller C2, men som efter alt at dømme omhandler ulv og derfor regnes som

sandsynlig forekomst,

•

C3b for ubekræftede observationer, der regnes som mulige, da der godt kan

være tale om ulv, men hvor hund eller andet større rovdyr ikke kan udeluk-

kes, og

•

C3c når der formentlig er tale om hund eller lignende, men hvor ulv ikke kan

udelukkes.

For mere udtømmende beskrivelse af SCALP-kriterierne henvises til www.ulve-

atlas.dk og Sunde & Olsen (2018).

3.2

DNA-spor og DNA-analyser til arts- og individniveau

DNA-spor oprenses typisk fra væv, hår, ekskrementer, urin eller blodspor fra ulv

eller spytprøver fra nyligt nedlagt bytte, hvor ulv mistænkes for at have dræbt dy-

ret (typisk husdyr og hjortevildt). Spytprøver udtages typisk fra området omkring

bidmærker på byttedyret.

For en beskrivelse af de genetiske metodevalg og fremgangsmåder henvises til

Thomsen m.fl. (2020).

4.1

Resultater

Gennemgang af poteaftryk og sporforløb

Den 18. april 2025 fra kl. 14:50 blev området besøgt af en af de erfarne frivillige

fra ulveovervågningen. Først blev området overfløjet med en drone for at sikre

optagelser, der sammen med efterfølgende sporopmålinger og registreringer på

jorden kunne bruges til at skabe overblik over, hvad der havde fundet sted hvor.

Herefter fulgte den frivillige de mange sporforløb og foretog regelmæssige op-

målinger og optagelser af aftrykkene. Ved opmåling og registrering af sporforløb

fulgtes de standarder, der benyttes under den nationale ulveovervågning ved

sporforløb for derved at sikre dokumentation for, hvorvidt der havde været ulve

til stede (C2-fund), og i så fald, hvor mange ulve, der kunne dokumenteres.

Optagelserne fra dronen gav et overblik over, hvad der havde fundet sted på

markerne øst for den bebyggelse, hvor den dræbte hund hørte til. De efterføl-

gende opmålinger af poteaftryk og sporforløb viste, at hundene havde færdedes

på markerne øst for ejendommen, mens Sanktbernhardshunden alene havde væ-

ret op til 400 meter væk fra ejendommen.

Sporforløbene viste, at den hund, der endte med at blive dræbt, havde vandret

rundt på markerne mindst 200 mester øst for den bebyggelse, hvor den hørte til.

Her krydsede dens spor med sporene fra en gruppe på fire ulve, der over en

strækning på mindst 600 meter havde fulgt efter en rudel på mindst fem krondyr.

Krondyrene og ulvene havde overordnet set gået over markerne fra sydøst mod

nordvest på afstand af den omtalte bebyggelse, og på et tidspunkt er ulvene

vendt om og gået samme vej retur mod sydøst. Mere præcist havde de fire ulve

først bevæget sig mod nordvest i retning mod de fem krondyr, som var kommet

ud fra læhegnet, der grænser op til Nørlund Plantage. Tyve meter fra vejen havde

to af de fire ulve ændret retning, hvor de med nogen afstand imellem sig var gået

mod vest i retning mod ejendommen. Før ejendommen var de to ulve drejet mod

nord mod vejen. De to andre ulve havde fortsat mod nordvest, over vejen og på

marken nord for vejen havde mindst én af ulvene været i nærkontakt med et

andet dyr. Der sås mange poteaftryk afsat i cirkler og der var slæbespor fra et

mindre dyr, som med sikkerhed ikke var hjortevildt. Der blev fundet tre stykker

beige krøllet pels blandt alle poteaftrykkene (Fig. 1). Mindst to af ulvene var her-

efter gået mod nordøst, imens de to andre havde fortsat mod nordvest i retning

mod en afvandingskanal langs den nordlige kant af marken. I det nordvestlige

hjørne af marken sås store poteaftryk fra Sanktbernhardshunden, hvor den

havde besøgt en anden ejendom beliggende mod nordøst langs med afvandings-

kanalen. De fire ulve var til sidst vendt om, hvilket fremgik af at fire parallelle

sporforløb var returneret over marken syd for stedet, hvor hunden blev fundet

dræbt – gående i retning mod sydøst og Nørlund Plantage.

Det vurderes, at sporforløbene fra krondyr, ulve og hunde havde samme frisk-

hed, hvorfor alle aftryk formodes at være blevet afsat i løbet af aftenen eller natten

til den 18. april 2025. Det understøttes af, at det havde regnet dagen inden angrebet,

men ikke om aftenen eller natten til den 18. april 2025.

Fælles for hovedparten af sporforløbene fra de fire ulve er, at de overvejende er

gået ligeud i trav både på deres overordnede tur mod nordvest og retur mod

sydøst, mens sporene fra hundene viser et meget mindre målrettet bevægelses-

mønster, og i stedet for lange lige stræk i trav er hundene ofte gået i skridt frem

og tilbage eller i cirkler.

Figur 1.

Billede taget med drone af sporforløb fra krondyr, ulve og hunde afsat i løbet af aftenen eller natten til den 18. april 2025 på

markerne omkring stedet, hvor hunden blev fundet død i kanten af marken (røde markering). Der blev fundet tre stykker beige krøllet

pels blandt alle poteaftrykkene (gul markering). Udover sporforløb fra krondyr, ulve og hunde udgør nogle af aftrykkene også fodspor

fra konsulenterne, der foretog den indledende besigtigelse.

Sporforløbene viste, at der var en del aftryk fra både ulv og hund i området

netop, hvor hunden blev fundet. Sporene fra den dræbte hund havde tæt på ste-

det, hvor den blev fundet dræbt, krydset sporene fra de fire ulve. Her var hunden

tilsyneladende blevet dræbt. Der var ikke blevet spist af hunden, der udeluk-

kende var blevet nedlagt og efterladt. Hændelsen har efter alt at dømme fundet

sted, idet ulvenes rute og hundens rute har krydset hinanden på marken øst for

ejendommen. Intet i sporforløbene synes at indikere, at ulvene har været opsø-

gende overfor hundene.

4.2

DNA-analyser på spytprøver fra nedlagt hund

I forbindelse med fundet af den dræbte hund indsamlede konsulenterne tre DNA-

prøver (90A/2025, 90B/2025 og 90C/2025) udtaget fra pelsen omkring bidmærker

på den døde hund.

SGAV har ønsket at få be- eller afkræftet, om der i de tre prøver kunne findes

DNA-spor fra ulv. I det tilfælde, hvor der kunne konstateres DNA fra ulv, har

SGAV i tillæg til artsbestemmelsen ønsket identifikation til individ og køn, hvis

det er muligt.

Arts- og individbestemmelsen på baggrund af spytprøver fra pelsen på den døde

hund udføres på Senckenberg Research Institute i Tyskland. Resultatet af analy-

serne har indtil videre vist, at laboratoriet har oprenset en DNA-sekvens, der

sandsynligvis består af en blanding af to haplotyper (varianter af mitokondrie-

DNA). Laboratoriet vurderer, at DNA-sekvensen sandsynligvis består af en blan-

ding af de to haplotyper: HW01 og H19. Førstnævnte er fremtrædende og vidt

udbredte i den Centraleuropæiske lavlandsbestand af ulv (Czarnomska m.fl.

2013), mens sidstnævnte er typisk hos hund, men ikke kendt fra ulv. Det må for-

modes, at de DNA-spor, der sandsynligvis kommer fra hund, stammer fra hun-

den, hvorfra prøverne er udtaget, mens de DNA-spor, der sandsynligvis kommer

fra ulv, stammer fra individet, der har dræbt hunden, al den stund, at sporene er

udtaget fra pelsen omkring bidmærkerne. Der pågår endnu analyser for om mu-

ligt at foretage en individbestemmelse (bestemmelse til genotype). Den forelø-

bige analyse synes at understøtte, at hunden er blevet dræbt af ulv.

Opsummering og konklusion

Undersøgelsen af omstændighederne omkring fundet af den døde hund, som den

18. april 2025 blev fundet dræbt på en mark i Nørlund-reviret i det centrale Midtjyl-

land, viste, at hunden havde opholdt sig udenfor natten igennem, hvor den havde

bevæget sig rundt på markerne mindst 200 meter øst for den bebyggelse, hvor den

hørte til.

Sporforløbene viste, at den her havde krydset spor med en gruppe på fire ulve, der

over en strækning på mindst 600 meter havde fulgt efter en rudel krondyr. Kron-

dyrene og ulvene havde gået over markerne fra sydøst mod nordvest på afstand

af bebyggelsen. På et tidspunkt er ulvene vendt om og gået samme vej retur. Der

var ikke blevet spist af hunden, som udelukkende var blevet dræbt og efterladt.

Analysen af sporforløbene på markerne indikerer entydigt, at hunden er blevet

dræbt af ulv, hvilket understøttes af de foreløbige DNA-analyser. Intet indikerer,

at ulvene har været opsøgende over for den dræbte hund, og mødet på marken,

hvor hunden havde krydset spor med fire ulve, synes helt tilfældigt, og fandt for-

mentlig alene sted, fordi hunden færdedes på markerne omkring ejendommen om

aftenen eller natten alene i selskab med en anden hund og uden følge af menneske.

Taksigelser

Tak til Sebastian Collet og Carsten Nowak begge fra Senckenberg Research Insti-

tute i Tyskland for samarbejde om det genetiske analysearbejde.

Til sidst en særlig tak til den frivillige privatperson, der har foretaget registrerin-

gen af poteaftryk og sporforløb på markerne omkring stedet, hvor hunden blev

fundet dræbt.

Referencer

Czarnomska, S.D., Jędrzejewska, B., Borowik, T., Niedziałkowska, M., Stronen,

A.V., Nowak, S., Mysłajek, R.W., Okarma, H., Konopiński, M., Pilot, M., Śmie-

tana, W., Caniglia, R., Fabbri, E., Randi, E., Pertoldi, C. &

Jędrzejewski, W. (2013).

Concordant mitochondrial and microsatellite DNA structuring between Polish

lowland and Carpathian Mountain wolves. – Conservation Genetics 14: 573-588.

Olsen, K. & Sunde, P. (2025). Antallet af ulve i Danmark – Oktober 2012-februar

2025. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 sider.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Nota-

ter_2025/N2025_26.pdf

Reinhardt, I., Kluth, G., Nowak, S. &

Mysłajek,

R.W. (2015). Standards for the

monitoring of the Central European wolf population in Germany and Poland. –

BfN Federal Agency for Nature Conservation.

http://www1.nina.no/lcie_new/pdf/635678468489223445_2015%20Joint%20W

olf%20Monitoring%20Standards%20DEPL_BfNSkript398.pdf

Sunde, P. & Olsen, K. (2018). Ulve (Canis

lupus)

i Danmark 2012-2017. Oversigt

og analyse af tilgængelig bestandsinformation. – Videnskabelig rapport fra DCE

- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, nr. 258. 52 sider.

https://dce2.au.dk/pub/SR258.pdf

Thomsen, P.F., Hansen, M.M., Olsen, K. & Sunde, P. (2020). Genetiske analyse-

metoder i den nationale overvågning af ulv (Canis

lupus)

i Danmark – DNA-ana-

lyser til arts- og individniveau. – Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet, 10 s. – Notat nr. 2020|43.

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Nota-

ter_2020/N2020_43.pdf