Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1230
Offentligt
3041133_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3081
Den 16. juni 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1230, som medlem af Folketinget Søren Egge Ras-
mussen (EL) har stillet til ministeren for grøn trepart den 4. juni.
Spørgsmål nr. S 1350 fra medlem af Folketinget Søren Egge Rasmussen (EL)
Mener ministeren, at det er retvisende, når Venstre i et facebookopslag skriver, at »trøffelhunden
Ludvig blev dræbt af en ulv ved familiens gårdsplads« og »en familiehund ikke kan ligge og hygge
sig på gårdspladsen uden at risikere at blive angrebet af en ulv«?
Svar
Jeg har stor medfølelse med dem, der har mistet deres hund. Det er voldsomt og ubehageligt, og
det er ikke noget, vi er vant til at se herhjemme. Ulven er vendt tilbage til den danske natur, og det
skaber udfordringer. Med ulvehandlingsplanen har vi gjort det lettere at regulere ulve, hvis de fær-
des i byerne tæt på mennesker og hunde, men i visse områder skal hundeejere vænne sig til at tage
ekstra forholdsregler.
Omstændighederne omkring det pågældende angreb er beskrevet i notatet
Gennemgang af pote-
aftryk og sporforløb i forbindelse med formodet ulvedræbt hund,
som DCE
Nationalt Center for
Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum, Aarhus (herefter Ulveovervågningen) udgav 28. maj.
Ulveovervågningen konkluderer i notatet, at hunden blev fundet død ca. 200 meter øst fra den
ejendom, hvor den hørte til, og at hunden efter alt at dømme blev dræbt tæt på, hvor den blev
fundet. Ulveovervågningen konkluderer, at angrebet formentlig fandt sted, fordi hunden færdedes
på markerne omkring ejendommen om aftenen eller natten uden følge af mennesker.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk