Onsdag den 19. marts 2025 kl. 13.00
(…)
Kl. 13:29
Spm. nr. S 827
6) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Finder ministeren det rimeligt, at man uforvarende kan risikere at få en bøde på 50.000 kr. for ved
et uheld at have solgt spiritus til en mindreårig som omtalt i artiklen »Vinhandler gik i fælden: Eric
fik en bøde på 50.000 kroner« bragt den 12. marts 2025 på Vejle Amts Folkeblads hjemmeside?
Formanden
(Søren Gade):
Værsgo.
Kl. 13:29
Peter Kofod
(DF):
Tak for det. Jeg læser spørgsmålet højt: Finder ministeren det rimeligt, at man uforvarende kan
risikere at få en bøde på 50.000 kr. for ved et uheld at have solgt spiritus til en mindreårig som
omtalt i artiklen »Vinhandler gik i fælden: Eric fik en bøde på 50.000 kroner« bragt den 12. marts
2025 på Vejle Amts Folkeblads hjemmeside?
Kl. 13:29
Formanden
(Søren Gade):
Sundhedsministeren.
Kl. 13:29
Indenrigs- og sundhedsministeren
(Sophie Løhde):
Tak for det. Jeg forstår selvfølgelig udmærket godt, at det er brandærgerligt at blive taget i at
overtræde reglerne, ikke mindst nu, hvor bøderne har fået et nøk op. Det har de fået af en god grund
og en årsag, for det har i mere end 20 år været forbudt at sælge tobak og alkohol til mindreårige, og
alligevel har vi jo alle sammen kunnet se, at det har været og er utrolig let for børn og unge at købe
produkterne. Det er ikke godt nok. Vi har jo ikke lavet aldersgrænser og vedtaget dem her i
Folketinget
–
også med Dansk Folkepartis stemmer, så vidt jeg husker
–
uden en årsag. Det er jo,
fordi der er tale om dybt sundhedsskadelige produkter, som vi ikke ønsker skal være let
tilgængelige for vores børn og unge.
Det er derfor, vi også har besluttet med forebyggelsesaftalen at stramme op på håndhævelsen, en
opgave, som Dansk Folkeparti desværre ikke var med til at tage ansvar for, på trods af at det
indførte bødeniveau jo ikke sådan er fremmed eller ukendt fra andre områder. F.eks. er
udgangspunktet for bøder ved ulovligt salg af lattergas også 50.000 kr. Det er et bødeniveau, som
Dansk Folkeparti mig bekendt jo også har stemt for at indføre, fordi baggrunden for de 50.000 var,
at det også var for let for børn og unge at købe lattergas.
Jeg konstaterer da også, at der er rigtig mange købmænd, der nu siger, at de vil sikre, at
aldersgrænserne i langt højere grad bliver kontrolleret i deres butik. Det synes jeg jo er glædeligt,
for det betyder så forhåbentlig også, at reglerne begynder at blive overholdt og dermed at virke. Det
har ikke været tilfældet i mere end 20 år.
Så skal vi selvfølgelig også sikre
–
og det er den anden side af mønten
–
at vi gør det let for en
købmand, et supermarked og så fremdeles at håndhæve og kontrollere aldersgrænserne, og at vi
sørger for, at lovgivningen følger med tiden. Det er også baggrunden for, at vi gerne vil gøre det
lettere for supermarkedet, købmanden, vinhandleren at kunne kontrollere på en let og