Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3283
Doknr.
15963436
Dato
04-06-2025
Medlem af Folketinget Carl Andersen (LA) har d. 27. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1202 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1202:
”Hvad er ministerens holdning til den kritik, der fremsættes i artiklen »»Mystisk
røgslør« og »brøler«: Forskere og arkitekter langer ud efter minister i sag om
favorisering af megasommerhuse« bragt på Byrumsmonitor.dk den 21. maj
2025, hvori det bl.a. anføres af Steffen Petersen, professor ved Institut for
Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, at ministeren »svarer
udenom« og kalder svaret til Boligudvalget om klimakrav til store sommerhuse
for »et mystisk røgslør«?”
Svar:
Med tillægsaftale af 30. maj 2024 til national strategi for bæredygtigt byggeri
indføres der yderligere krav i bygningsreglementet for at begrænse byggeriets
klimapåvirkninger og ressourceforbrug.
Tillægsaftalen medfører bl.a., at ferieboliger under 150 m
2
skal leve op til en
grænseværdi på 4,0 kg CO
2
e/m
2
/år, mens ferieboliger på 150 m
2
eller derover
skal leve op til en grænseværdi på 6,7 kg CO
2
e/m
2
/år.
Beslutningen om fastsættelse og differentiering af CO
2
e-grænseværdien for
ferieboliger er indgået som en fælles politisk aftale mellem regeringen,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Alternativet. I forbindelse med de politiske forhandlinger blev det
besluttet at øge ambitionsniveauet mere, end der var lagt op til i den
oprindelige aftale. Hensigten var at fremskynde den grønne omstilling i
byggeriet.
Kravene træder i kraft den 1. juli 2025. Gennem tæt dialog med branchen vil
Social- og Boligministeriet løbende følge op på, hvordan kravene virker i
praksis.
I henhold til aftalen skal grænseværdierne genforhandles forud for, at der skal
ske en stramning i 2027. Her vil vi også se på, om der er
uhensigtsmæssigheder ved de krav, der indføres den 1. juli 2025.
I den forbindelse har jeg noteret mig den kritik, der er af grænseværdierne for
ferieboliger.
1