Sundhedsudvalget 2024-25
S 1193
Offentligt
3041259_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-06-2025
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: CFP
Sagsnr.:2025 - 5654
Dok. nr.: 349169
Medlem af Folketinget Peter Kofod (DF) har den 27. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1193 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1193:
”Finder
ministeren det rimeligt, at Region Syddanmark har udbetalt mere end 33 mio.
kr. til fratrædende ansatte siden 2022, herunder store millionbeløb som gyldne
håndtryk til chefer?
Der henvises til artiklen »Sygehusdirektør får millionbeløb med ud ad døren« i
JydskeVestkysten den 28. marts 2025.
Svar:
Som i mine tidligere besvarelser af lignende spørgsmål kan jeg af principielle grunde
ikke kommentere på de overenskomstmæssige vilkår,
der er aftalt mellem de forhandlingsberettigede parter, eller på konkrete sager.
Generelt kan jeg dog godt forstå, at det kan vække undren, når ledere i det offentlige
får store pengebeløb med sig som led i en fratrædelsesaftale.
I relation hertil er det vigtigt at pointere, at regionerne ikke må indgå
fratrædelsesaftaler med bedre vilkår end dem, der følger af almindelige
overenskomstvilkår.
./.
Jeg vil herudover henholde mig til mine tidligere besvarelser af S 454 og FIU alm. del
spm. 361 (2024-25) om regionernes overholdelse af regler om fratrædelsesaftaler.
Danske Regioner oplyste i den forbindelse bl.a., at
”Det er overordnet set Danske
Regioners opfattelse, at regionerne har holdt sig inden for de overenskomster, som
Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået og det mandat, som nævnet har
udmeldt.” Jeg har vedlagt mine
tidligere besvarelser til dette svar.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde