Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3169
Doknr.
15016615
Dato
29-05-2025
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 22. maj 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1168 til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1168:
”Hvad er ministerens holdning til, at flere eksperter bakker op om en lovæn-
dring om at gøre det muligt at få indsigt i botilbuddenes relaterede virksomhe-
der, så man ikke kan undgå tilsynets kontrol ved at oprette et søsterselskab, og
vil ministeren stille forslag om ændring af lov om socialtilsyn herom?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist henvise til mit tidligere svar af 19. maj 2025 på spørgs-
mål nr. S 1072, hvor jeg bl.a. har oplyst, at den bekymring om manglende ad-
gang for socialtilsynet til at få tilstrækkelig indsigt i søsterselskaber, som Soci-
altilsyn Øst har rejst overfor ministeriet, vil indgå i det videre arbejde med at un-
dersøge mulige regelændringer, der kan dæmme op for snyd og svigt på soci-
ale tilbud og mulige initiativer i forhold til regulering af anvendelsen af ikke-god-
kendte tilbud, jf.
Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftalen af 2. maj
2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
af 20. ja-
nuar 2025.
Jeg kan supplerende oplyse, at dette arbejde er godt i gang. Hvis der vurderes
at være behov for at ændre reglerne, vil der blive set på mulige løsningsmodel-
ler, herunder fordele og ulemper herved. Vurderes det, at der er behov for initi-
ativer, som kræver lovgivning, skal de fremlægges for og drøftes med aftale-
partierne, med henblik på fremsættelse af et lovforslag snarest muligt i folke-
tingssamlingen 2025-2026.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - Svar af 19. maj 2025 på spørgsmål nr. S 1072.
1