Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28-05-2025
J nr.
2025-2645
Akt-id
639530
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har d. 22. maj 2025 stillet mig følgende
spørgsmål S 1163, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1163
Hvad er ministerens holdning til, at fjernevarmekunder hos Verdo tvinges til at be-
tale selskabets renteudgifter på interne lån, til trods for at Forsyningstilsynet i flere
tilfælde har vurderet, at sådanne opkrævninger er ulovlige, og pålagt energiselska-
bet at tilbagebetale knap 46 mio. kr. til deres kunder?
Begrundelse
Spørgeren henviser til artiklen »Lækket regnskab: Energikoncernen Verdo har et
underskud på 163 millioner« bragt på dinavis.dk den 16. maj 2025.
Svar
Indledningsvist skal jeg bemærke, at jeg som minister ikke kan gå ind i konkrete sa-
ger. Jeg kan derfor ikke gå ind i den konkrete afgørelse, som Forsyningstilsynet har
truffet i sagen om Verdo Produktions indregning af renteudgifter i varmeprisen.
Ifølge Forsyningstilsynets offentligt tilgængelige afgørelse af 3. april (sagsnr.
22/01286) har selskabet handlet i strid med varmeforsyningsloven, da de har ind-
regnet renteudgifter fra et lån, som ikke har været nødvendigt for at finansiere var-
meaktiviteter, i forbrugernes varmepriser fra 2018-2023. I afgørelsen er selskabet
blevet pålagt at tilbageføre beløbet til varmekunderne. Forsyningstilsynets afgø-
relse er påklaget til Energiklagenævnet.
Jeg mener, at fjernvarmekunder i Danmark skal kunne regne med, at deres forsy-
ningsselskaber tager ansvarlige beslutninger og løbende arbejder på at sikre kon-
kurrencedygtige priser.
Dette understøttes af Forsyningstilsynet, der har til opgave at sikre et stærkt og ef-
fektivt tilsyn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal navnlig sikre forbru-
gernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet og lavest
mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt. På varmeområdet fører Forsyningstilsy-
net tilsyn med, at fjernvarmeselskaberne ikke indregner mere i varmepriserne end
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2