Transportministeriets Logo
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
26. maj 2025
2025-2496
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Claus Jørgensen (SF) har den 20. maj 2025 stil-
let mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1141:
Hvordan kan ministeren mene, at det er tilstrækkeligt med en hø-
ringsperiode på kun 7 dage forud for Europaudvalgets mandatafgi-
velse den 21. februar, når 145.640 danskere står til at miste deres
passagerrettigheder i forbindelse med forsinkelse?
Svar:
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004
om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfarts-
passagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange for-
sinkelser blev fremsat i 2013.
Det er således et forslag, der har ligget på bordet og været offentligt
kendt længe. Forslaget var i høring første gang i 2013.
I forbindelse med, at det polske formandskab besluttede at genop-
tage forhandlingerne i starten af deres formandskab i januar 2025,
fandt regeringen det hensigtsmæssigt at bede om et nyt forhand-
lingsmandat for at tage hensyn til udvikling på området siden
2013.
Det skulle ske hurtigt for at muliggøre dansk interessevaretagelse,
inden det danske formandskab for Rådet begynder.
Af den grund blev det også besluttet at gennemføre en ny hørings-
runde for at give interessenter mulighed for at genbekræfte eller
opdatere deres tidligere høringssvar. Høringsrunden var således en
ekstra mulighed for interessenter for at bidrage til et forslag, som
de allerede var bekendt med.