Socialudvalget 2024-25
S 1130
Offentligt
3029275_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 3063
Doknr.
14181802
Dato
26-05-2025
Medlem af Folketinget
Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) har d. 19. maj 2025
stillet følgende spørgsmål nr. S 1130 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1130:
”Hvad er ministerens holdning til at fratage frivilligcentrene muligheden for at
ansætte fleksjobbere med refusion?”
Begrundelse
Der henvises til artiklen ”Frivilligcentre i chok: Mister statsstøtte til op mod 150
ansatte fleksjobbere” på frise.dk den 12. maj 2025.
Svar:
Som minister, er jeg meget optaget af det gode arbejde, som frivilligcentrene
udfører rundt om i hele landet, for at skabe stærke og inkluderende
fællesskaber og stille sig til rådighed for det lokale frivillige foreningsliv.
Jeg er også meget glad for det samfundsansvar frivilligcentrene udviser, ved at
være dygtige til at benytte fleksjobordningen til at skaffe nye kollegaer.
Fleksjobordningen er en god ordning til at fremme beskæftigelse for personer,
der ellers kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Social- og Boligstyrelsen er blevet opmærksomme på, at frivilligcentrene ikke
falder inden for kriterierne for at være omfattet af den statslige fleksjobordning.
Jeg vil gerne fremhæve, at det stadig vil være muligt for frivilligcentrene at have
medarbejdere i en fleksjobordning, og modtage kommunal refusion herfor.
Derimod er det muligheden for at få yderligere refusion gennem den statslige
fleksjobordning, som bortfalder da frivilligcentrene falder uden for ordningens
målgruppe.
At dette har ført til at frivilligcentrene og de mange ansatte i fleksjob, står med
en usikkerhed om deres fremtidige situation er noget der bekymrer mig.
Jeg har på den baggrund igangsat et arbejde i Social- og Boligministeriet for at
afdække mulige løsninger på deres situation, i samarbejde med de andre
relevante ministerier.
1
S 1130 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1130: Hvad er ministerens holdning til at fratage frivilligcentrene muligheden for at ansætte fleksjobbere med refusion?
3029275_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2