Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 2984
Doknr.
13554576
Dato
22-05-2025
Medlem af Folketinget Nick Zimmermann (DF) har d. 14. maj 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1112 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1112:
”Finder
ministeren det hensigtsmæssigt, at frivilligcentrene, i en tid hvor der er
fokus på at øge arbejdsstyrken og skabe rum til flest muligt på
arbejdsmarkedet, risikerer et betydeligt økonomisk pres som konsekvens af
ikke længere at være omfattet af den statslige fleksjobordning?”
Svar:
Fleksjobordningen er en rigtig god mulighed for at inkludere borgere, der, af
forskellige grunde, kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Derfor er det glædeligt, at frivilligcentrene rundt omkring i landet har været
dygtige til at benytte sig af ordningen til at skaffe nye kollegaer og samtidig
bane vejen for at hjælpe borgerne i beskæftigelse.
Som minister bekymrer det mig, at både frivilligcentrene og de ansatte i
fleksjob nu står i en usikker situation, når det nu viser sig, at frivilligcentrene
ikke lever op til kriterierne for at være omfattet af den statslige fleksjobordning.
Derfor har jeg igangsat et arbejde hvor Social- og Boligministeriet i samarbejde
med de andre relevante ministerier, vil afdække mulige løsninger på den
uheldige situation som frivilligcentrene og de ansatte i ordningen står i.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1