Skatteudvalget 2024-25
S 1095
Offentligt
3022939_0001.png
16. maj 2025
J.nr. 2025 - 3617
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. S 1093 af 8. maj 2025, indleveret af Peter Kofod
(DF).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
S 1095 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1095: Vil ministeren anerkende, at Ryanair henviser til flyafgiften som årsag til, at selskabet har været nødsaget til at afskedige medarbejdere og nedlægge deres flyruter i Billund Lufthavn?
3022939_0002.png
Spørgsmål
Finder ministeren det ikke dybt bekymrende, at Billund Lufthavn i april måned har mistet
130.000 passagerer sammenlignet med samme måned sidste år, fyret 22 medarbejdere og
må undlade at ansætte sæsonmedarbejdere, alene som konsekvens af, at Ryanair har luk-
ket sin base i Billund grundet regeringens flyafgift, og hvilke konsekvenser mener ministe-
ren, at dette kan have for Billund Lufthavn?
Svar
Med
Aftale om Grøn luftfart i Danmark
af den 15. december 2023 blev Regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om
at understøtte grøn omstilling af indenrigsluftfarten i Danmark og den teknologiske ud-
vikling af en mere bæredygtig luftfart.
Som en del af aftalen indgik indførelsen af en passagerafgift på flyrejser, som blandt andet
skal være med til at finansiere den grønne omstilling af indenrigsluftfarten og en forhø-
jelse af ældrechecken. Fra den 1. januar 2025 er kommercielle flyrejser omfattet af passa-
gerafgiften, der er differentieret efter flyrejsens længde, så den højeste afgift svares ved de
længere flyrejser, der belaster klimaet mest. For de intra-europæiske destinationer udgør
afgiften per afrejsende passager 30 kr. i 2025 stigende til 50 kr. i 2030.
Det forventes, at flyselskaberne vil overvælte passagerafgiften i billetprisen. Det forventes
derfor, at prisen på en flybillet til en destination i Europa vil være ca. 30 kroner dyrere i
2025. Der vurderes ved passagerafgiften at være en afledt virkning på efterspørgslen efter
flyrejser, hvor der for udenrigsluftfarten under ét skønnes en nedgang i efterspørgslen på
flyrejser svarende til knap 1 pct. i 2025 og godt 1 pct. i 2030. Effekten kan variere på
tværs af forskellige ruter og lignende.
Passagerafgiften gælder for alle flyselskaber med kommercielle afgange fra lufthavne eller
flyvepladser i Danmark. Alle flyselskaber, der opererer i Danmark eller har ønske herom,
er dermed stillet ens i forhold til afgiften.
Jeg bemærker, at DR den 2. maj 2025 har rapporteret, at der allerede er andre selskaber,
der har budt ind for at overtage nogle af ruterne mellem Billund Lufthavn og blandt an-
det London, Spanien og Østeuropa, som Ryanair har lukket. Kommunikationsdirektør,
Jesper Klausholm, er bl.a. citeret for at tilkendegive,
at ”Vi
får ni nye ruter i løbet af som-
meren og efteråret, og vi glæder os til at se, hvor meget det kan løfte passagertallet i år.”.
Dette underbygger, at passagerafgiften har en begrænset effekt på efterspørgslen efter fly-
rejser ind og ud af Danmark, som udgør grundlaget for aktiviteten og beskæftigelsen i
danske lufthavne.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der er brug for en mere bæredygtig luftfart, og at passa-
gerafgiften bidrager til at finansiere en grøn omstilling af luftfarten samt øge ældre-
checken til de pensionister, der har mindst.
Side 2 af 2