S 1077 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1077: Hvad er ministerens holdning til, at borgere med handicap reelt bliver udelukket fra visse afdelinger i den almene boligsektor, fordi boligorganisationer med henvisning til regler om fleksibel udlejning giver fortrinsret til lønmodtagere og studerende, og vurderer ministeren, at det er i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag diskriminationslovgivningen og hensynet til ligebehandling i adgangen til almene boliger, at personer uden arbejdsmarkedstilknytning rykkes nedad på ventelisterne til billige, tilgængelige boliger?

Boligudvalget 2024-25
S 1077
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2025 - 2871

Doknr.

12509400

Dato

19-05-2025

Medlem af Folketinget Karin Liltorp (ALT) har den 8. maj 2025 stillet følgende

spørgsmål nr. S 1077 til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1077:

”Hvad er ministerens holdning til, at borgere med handicap reelt bliver

udelukket fra visse afdelinger i den almene boligsektor, fordi

boligorganisationer med henvisning til regler om fleksibel udlejning giver

fortrinsret til lønmodtagere og studerende, og vurderer ministeren, at det er i

overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag

diskriminationslovgivningen og hensynet til ligebehandling i adgangen til

almene boliger, at personer uden arbejdsmarkedstilknytning rykkes nedad på

ventelisterne til billige, tilgængelige boliger?”

Svar:

Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan i henhold til

almenboliglovens § 60, stk. 1, 1. pkt., indgå aftale om, at de ledige boliger i en

boligafdeling, der ikke er omfattet af § 59, stk. 1 eller 2, eller § 63, skal udlejes

efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem

kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af

kommunalbestyrelsen.

For almene familieboliger, der er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, eller i et forebyggelsesområde, jf. § 61 b, og som hverken er omfattet af

§ 59, stk. 1 og 2, eller § 63, skal boligorganisationen anvise ledige boliger efter

særlige kriterier, herunder beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterierne med henblik på at styrke

beboersammensætningen i boligområdet og offentliggør kriterierne.

Det fremgår af lovforarbejderne, at ”der ikke forudsættes at være

begrænsninger på de aftaler, der kan indgås, idet de selvfølgelig skal

overholde internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og

menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om

forbud mod forskelsbehandling på grund af race. Dvs. at der ikke kan indgås

aftaler, der negativt afskærer bestemte grupper fra at få anvist en bolig,

eksempelvis begrundet i etnisk oprindelse, race eller lign. Derimod vil der

kunne indgås aftaler, der giver bestemte grupper, f.eks. pendlere med

beskæftigelse i kommunen og ældre, der ønsker at flytte i tide, en fortrinsret til

de ledige lejligheder dvs. svarende til den nuværende forsøgsordning.”

S 1077 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1077: Hvad er ministerens holdning til, at borgere med handicap reelt bliver udelukket fra visse afdelinger i den almene boligsektor, fordi boligorganisationer med henvisning til regler om fleksibel udlejning giver fortrinsret til lønmodtagere og studerende, og vurderer ministeren, at det er i overensstemmelse med de grundlæggende hensyn bag diskriminationslovgivningen og hensynet til ligebehandling i adgangen til almene boliger, at personer uden arbejdsmarkedstilknytning rykkes nedad på ventelisterne til billige, tilgængelige boliger?

Af den gældende vejledning om udlejning af almene boliger, jf. vejledning nr.

9518 af 11. juli 2024, fremgår bl.a., at ”det ikke er hensigten at udelukke

folkepensionister og efterlønsmodtagere fra at flytte ind i en almen bolig i

udsatte boligområder og i forebyggelsesområder eller i at flytte internt i en

afdeling eller i boligorganisationens andre afdelinger.

Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at fastsætte kriterier, som

tilgodeser sådanne grupper af boligsøgende, så folkepensionister og

efterlønsmodtagere beholder deres plads på venteliste og prioriteres ved

udlejning. Det kan ske enten ved, at kommunalbestyrelsen fastsætter et

ligestillet udlejningskriterie, der tilgodeser disse boligsøgende, eller alternativt

formulerer beskæftigelseskriteriet, så det fremgår, at beskæftigelseskravet ikke

omfatter folkepensionister og efterlønsmodtagere.”

Som det fremgår af bestemmelsen i almenboliglovens § 60 og forarbejderne

hertil samt de relevante vejledninger, er det overladt til kommunalbestyrelsen

og den almene boligorganisation at aftale fleksible udlejningskriterier.

Såfremt et udlejningskriterium findes at være i strid med eksempelvis lov om

forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

(handicapdiskriminationsloven), vil det bl.a. være muligt at indgive en klage til

Ligebehandlingsnævnet.

Social- og Boligministeriet kan i den forbindelse henvise til en afgørelse om et

fleksibelt udlejningskriterium og forskelsbehandling på grund af handicap truffet

af Ligebehandlingsnævnet den 22. november 2024 (KEN nr. 10175).

Afgørelsen kan læses her:

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20241017525.

Det fremgår af afgørelsen, at forskelsbehandling ikke er i strid med forbuddet i

loven, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at

opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor

indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet

ringere.

Fastsættelse af fleksible udlejningskriterier vil kræve en konkret vurdering af

den pågældende boligafdelings forhold.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister