S 1037 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1037: Finder ministeren det problematisk, såfremt statsministeren har aflagt besøg på en rockerborg, og hvordan forholder ministeren sig til de signaler, et sådant besøg måtte sende til danskerne?

Retsudvalget 2024-25
S 1037
Offentligt

S 984 endeligt svar

1037

Offentligt

28. april 2025

J.nr. 2025 - 288

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. S 984 af 16. april 2025, indleveret af Nick Zimmer-

mann (DF).

Rasmus Stoklund

/ Simon Humberto Krog

S 1037 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1037: Finder ministeren det problematisk, såfremt statsministeren har aflagt besøg på en rockerborg, og hvordan forholder ministeren sig til de signaler, et sådant besøg måtte sende til danskerne?

Spørgsmål

Hvordan forholder ministeren sig til risikoen for, at ministeren på et tidspunkt har delt

oplysninger med statsministeren, der kan være til fare for rigets sikkerhed, såfremt stats-

ministeren har eller har haft relation til rockermiljøet?

Svar

Spørger har som bekendt for længe siden fået besvaret det spørgsmål, som han nu allige-

vel genudsender til alle ministre jf. statsministerens besvarelse af 31. marts 2025 af

spørgsmål nr. 691 (Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg.

Måske er det derfor ikke svaret, som er det mest afgørende for spørger, hvis spørgsmål

mindede mig om de metoder, som man fra tid til anden ser bragt i spil af politikere, der

igennem længere tid ikke har haft held med at overbevise vælgerne om deres egen for-

træffelighed ved hjælp af argumenter og demonstration af indsigt i komplekse sammen-

hænge, hvorfor de i stedet forsøger at fremme sig selv ved at prøve at underminere politi-

ske kollegers personlige integritet og karakter igennem underlødige antydninger, præmis-

ser og adjektiver, som ikke har ophæng i sandhed, men i konspiration og foragt for det

deliberative demokrati.

Spørger har også i andre sammenhænge benyttet en tilsvarende fremgangsmåde. Eksem-

pelvis når han mener, at politiske kolleger må have taget helium, eller når har han kalder

en politisk kollega for det mest

”gennemført uærlige og moralsk fallerede menneske i dansk poli-

tik”.

For et par år siden skrev jeg i Kristelig Dagblad om politikere, som arbejder på den

måde.

Et af de eksempler jeg brugte, var fra præsidentvalget i 1988, hvor den demokratiske præ-

sidentkandidat hed Michael Dukakis. Republikanerne stillede med George Bush, som

havde været vicepræsident under Ronald Reagan. I målingerne stod Dukakis stærkt. Der-

for hyrede republikanerne Lee Atwater, som var en af de fremmeste i disciplinen

dirty

campaigning.

Skulle man bruge et politisk karaktermord i 1980’erne, så var han manden,

man skulle gå til, og resultaterne udeblev ikke. Kort efter begyndte rygter om Dukakis’

mentale tilstand at svirre. Ved en pressekonference med præsident Reagan blev præsiden-

ten spurgt, hvad han mente om, at Dukakis ikke ville offentliggøre sin lægejournal, og

Reagan svarede overbærende:

"Look, I’m not going to pick on an invalid".

Et andet angreb fremstillede Dukakis som blødsøden i retspolitikken. Atwater koblede

effektivt voldtægtsforbryderen Willie Horton til Dukakis. Horton havde begået en vold-

tægt i forbindelse med en prøveløsladelse i Massachusetts, hvor Dukakis var guver-

nør. Som Atwater sagde:

"By

the time we’re finished, they’re going to wonder whether Willie Horton

is Dukakis’ running

mate (hans vicepræsidentkandidat)”.

Side 2 af 3

For Dukakis havde rygterne konsekvenser. I stedet for at tale om sin politik måtte han

bruge sine møder med pressen til at svare på udokumenterede anklager, og han tabte som

bekendt valget.

Det er trist, når den politiske debat afspores, så den ikke længere handler om at finde løs-

ninger og drøfte politiske uenigheder, men om perfiditeter og personangreb, fordi en kol-

lega er villig til at skabe ubegrundet mistillid til samt give køb på almindelig kollegialitet

og saglighed, som er en forudsætning for tillidsfuldt samarbejde, fordi man håber at vinde

kortsigtede politiske point, men desværre er det tilsyneladende spørgers modus operandi.

Vi folketingsmedlemmer er ikke medlem af forskellige partier, fordi vi ikke bryder os om

hinanden som mennesker; vi er medlem af forskellige partier, fordi vi deler os efter an-

skuelser

–

og det er de anskuelser vi skal udfordre og debattere.

Side 3 af 3