Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1036
Offentligt
3015415_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 3074
Den 5. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1036 stillet den 29. april 2025 af Marlene Harpsøe
(DD)
Spørgsmål nr. S 1036
”Hvad
mener ministeren om, at Gribskov Kommune har fundet dumpet byggeaffald på en grund
omkring Falkendal, selv om der i kommunens godkendelse til virksomheden SCT står, at det er et
krav, at dumpet jord ikke indeholder byggeaffald? (Spm. nr. S 1036).
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Billeder viser byggeaffald på mark, hvor transportgigant har dumpet
tonsvis af jord” bragt på DR d. 23. april 2025.”
Svar
Byggeaffald må ikke dumpes tilfældige steder i naturen. Det følger desuden af gældende regler, at
modtagere af byggeaffald skal være godkendt til at modtage dette affald til f.eks. sortering eller
behandling.
Bygge- og anlægsaffald over ét ton skal sorteres i en række fraktioner. Det indebærer, at jord skal
sorteres fra de øvrige bygge- og anlægsaffaldsfraktioner. Dette skal som hovedregel ske ved
kilden, dog kan sorteringen ske på et sorteringsanlæg, hvis det ikke forringer muligheden for, at
byggeaffaldet materialenyttiggøres.
Reglerne muliggør som udgangspunkt ikke, at byggeaffald og jord må blandes. Dog kan nedknust
og uforurenet eller mindre forurenet bygge- og anlægsaffald i visse tilfælde erstatte råstoffer og
bruges til f.eks. terrænregulering.
Den sag, der henvises til, er verserende og indbragt for domstolene, og jeg kan derfor ikke
forholde mig til den konkrete sag.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk