Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
S 1018
Offentligt
3013085_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 2917
Den 1. maj 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1018 stillet den 23. april 2025 af Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. S 1018
”Er
det ministerens holdning, at kommuner på baggrund af det nuværende
vidensgrundlag altid ud fra et forsigtighedsprincip bør sige nej til ansøgninger
om udbringning af biokul på landbrugsjord eller andre arealer, fordi de
miljømæssige konsekvenser ikke er tilstrækkeligt dokumenteret?
(Spm. nr. S 1018).”
”Begrundelse
I udkast af 13. januar 2025 til vejledende udtalelse om udbringning af biokul
til jordbrugsformål skriver Miljøstyrelsen: »Miljøstyrelsen opfordrer
umiddelbart til at fastholde et forsigtighedsprincip i forbindelse med
udbringning af biokul på landbrugsjorde. Opfordringen til forsigtighedsprincip
beror sig på, at de miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af biokul til
jordbrugsformål ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Der mangler dermed
fortsat dokumentation i forhold til indholdsstoffer i biokul samt hvilke
langtidseffekter, der er på jorden og det øvrige miljø (herunder bl.a. grund-,
overflade-
og drikkevand) som følge af udbringningen, se bilag 2.«”
Svar
I dag kræver udbringning af biokul på landbrugsjord en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §
19, stk.1. Det skyldes, at biokul kan indeholde stoffer, der kan være skadelige for miljøet.
Jeg mener, at kommunerne skal behandle de konkrete ansøgninger om § 19-tilladelse til
udbringning af biokul til jordbrugsformål, som de måtte få indsendt. Det skal kommunerne gøre
på et oplyst grundlag. Det er således kommunen, der skal tage stilling til, bl.a. om der er
tilstrækkelig viden om biokullet i det konkrete tilfælde, om forholdene på lokaliteten er egnede til
udbringning af biokul samt øvrige forhold, som kommunen vurderer, skal være i orden som
grundlag for, at de kan give en § 19-tilladelse.
Jeg ser ikke nogen modstrid imellem, at Miljøstyrelsen opfordrer til anvendelse af et
forsigtighedsprincip i forbindelse med udbringning af biokul til jordbrugsformål, og det at
kommuner på baggrund af konkrete vurderinger giver § 19-tilladelser til udbringning af
afgrænsede mængder biokul til jordbrugsformål på bestemte lokaliteter. Kommunerne har
kendskab til følsomme områder, fx Natura 2000 områder, i deres kommune og kan dermed tage
de konkrete forhold i betragtning i forbindelse med deres sagsbehandling. Kommunerne kan også
stille krav om at få tilstrækkelig viden om fx indholdsstoffer i den biokul, ansøgeren ønsker at
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
S 1018 - 2024-25 - Endeligt svar på S 1018: Er det ministerens holdning, at kommuner på baggrund af det nuværende vidensgrundlag altid ud fra et forsigtighedsprincip bør sige nej til ansøgninger om udbringning af biokul på landbrugsjord eller andre arealer, fordi de miljømæssige konsekvenser ikke er tilstrækkeligt dokumenteret?
udbringe. Hertil kan kommunen desuden vælge at sætte et passende loft over mængden af biokul
pr. areal som udtryk for et forsigtighedsprincip.
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse, som forventes færdig inden sommerferien, skal støtte
kommunerne i deres arbejde bl.a. ved at pege på eksisterende regulering, som kommunerne kan
støtte sig til.
Det indgår i regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse, at der skal udvikles klar og
enkel regulering for anvendelse af biokul på landbrugsjord. Dette arbejde skal baseres på
resultater fra forskningsforsøg på DTU, hvor bl.a. dannelse og nedbrydning af miljøskadelige
stoffer ved pyrolyse og i biokul undersøges. Viden fra forskningsforsøgene er en forudsætning for,
at der kan udvikles en landsdækkende regulering målrettet udbringning af biokul i større skala.
Magnus Heunicke
/
Signe Vallebo
2