S 1136 - 2024-25: Mener ministeren, at det er rimeligt, at tilskuddet til frivilligcentre via fleksjobordningen ophører, set i lyset af at staten tidligere har opfordret frivilligcentrene til at gøre brug af ordningen, og at de derfor har indrettet deres økonomi og drift efter at have fleksjobbere ansat?

Socialudvalget 2024-25
S 1136
Offentligt

S 1136

FriSe — Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Vedrørende konsekvenser af ændret juridisk praksis

for lønrefusion til ﬂeksjobbere i frivilligcentre

Baggrund

FriSe er blevet bekendt med, at Socialstyrelsen har ændret den juridiske praksis vedrørende lønrefusion

til ﬂeksjobbere, som er ansat i lokale frivilligcentre. Denne ændring er blevet meddelt direkte til ﬂere

frivilligcentrene de seneste dage og indebærer, at de ikke længere kan modtage refusion for

ﬂeksansatte.

Beslutningen om at ændre praksis har alvorlige konsekvenser for ﬂere frivilligcentre. Praksissen opstod,

da FriSe og frivilligcentrene blev opfordret til at bruge ordningen af staten og har således eksisteret i

mange år. Fleksjobordningen er blevet brugt til at kompensere den manglende pris- og lønregulering

siden 2010, og derfor er ordningen blevet brugt i stort omfang og med stor succes af de ﬂeste

frivilligcentre i landet. Fleksjobbere er i dag en fast del af mange frivilligcentrenes løsning af deres

kerneopgaver.

I FriSe har vi svært ved at forstå beslutningen. Vi er tidligere af staten blevet informeret om, at

frivilligcentrene var berettiget til at benytte ordningen, ligesom andre landsdækkende organisationer, der

f.eks. modtager ULHAN og ULFRI. Uden lønrefusionen frygtes det, at frivilligcentrene må afskedige

ﬂeksansatte og i værste fald truer beslutningen nogle steder frivilligcentrets overlevelse.

Dertil kommer, at beslutningen er truffet med meget kort varsel og med tilbagevirkende kraft. Det

umuliggør for frivilligcentrene at kunne overholde årets budgetter, blandt andet fordi opsigelsesvarsler

over for medarbejdere ikke kan imødekommes med så hastig effekt.

Frivilligcentrene estimeres at have op mod 150 ﬂeksjobansatte på landsplan.

Konsekvenser

Driftsmæssige udfordringer:

Flere frivilligcentre har allerede tilkendegivet, at de uden lønrefusionen ikke vil kunne opretholde en

forsvarlig drift. Fleksjobbere udgør en væsentlig del af den daglige drift i mange frivilligcentre. De

varetager både administrative, koordinerende og borgerrettede opgaver og indgår som centrale

medarbejdere i centrets funktion. Her kan 2-3 ﬂekskollegaer erstatte én fuldtidsansat konsulent.

Uden dem får frivilligcentrene svært ved at løse deres kerneopgave.

Kerneopgaverne trues:

Fordi praksis har eksisteret så længe, har ﬂeksjobbere, der er ansat lokalt i frivilligcentrene, netop det

kendskab til lokalsamfundet, som er helt essentielt for at løse brobygningsopgaven.

Frivilligcentrene kan matche mennesker, der står uden for et fællesskab sammen med de fællesskaber,

der ﬁndes i foreningslivet og andre borgerinitiativer lokalt. Det kan de, fordi de kender tilbuddene og har

S 1136 - 2024-25: Mener ministeren, at det er rimeligt, at tilskuddet til frivilligcentre via fleksjobordningen ophører, set i lyset af at staten tidligere har opfordret frivilligcentrene til at gøre brug af ordningen, og at de derfor har indrettet deres økonomi og drift efter at have fleksjobbere ansat?

Vedrørende lønrefusion til ﬂeksjobbere i frivilligcentre

FriSe — Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

den praktiske erfaring i at bygge bro. Mange ﬂeksjobbere kan endda qua deres baggrund møde deres

medborgerne på en mere ligeværdig måde end en fuldtidsansat konsulent ville kunne.

Et frivilligcenter fortæller:

”Vi har syv ﬂeksjobbere ansat, og de er i stor grad årsag til, at vores

samarbejde med kommunen hele tiden bobler. De tilfører ressourcer til vores organisation, der styrker

vores strategiske arbejde i projekter, der forbinder kommunen og civilsamfundet lokalt. Hvis de syv

skulle skiftes ud med en eller to fuldtidskonsulenter, ville vi ikke kun miste penge fra vores budget, men

også en kæmpemæssig bank af viden og erfaringer.”

Frivilligcentrenes økonomiske vilkår:

Frivilligcentrene arbejder i forvejen under trange økonomiske rammer.

Den statslige grundstøtte har ikke været pris- og lønsreguleret siden 2010, mens opgaveporteføljen er

vokset betydeligt – bl.a. som følge af øget efterspørgsel om samarbejde med det lokale civilsamfund.

Mange frivilligcentre kæmper for at få regnskabet til at gå i 0, når året er omme. Fordi denne ændring

træder i kraft uden varsel, vurderer ﬂere lokale centre, at de i år står til at afslutte året med røde tal.

Enkelte nævner, at må tage fra egenkapitalen, mens andre slet ikke har midlerne til at dække tabet.

Derfor gør beslutningen sågar enkelte centre lukningstruet.

Socialt ansvar og menneskelige konsekvenser:

I værste fald står mange mennesker efterladt, der før har kunnet bruge deres faglighed i et job, hvor de

har været ansat på de betingelser, der matchede deres personlige behov for ekstra ﬂeksibilitet.

Det er en fast del af frivilligcentrenes kerne at favne mennesker, der står i udsatte eller sårbare

positioner. Det indebærer også mennesker i ﬂeksordningen.

Flere centre udtrykker stor ærgrelse over ikke længere at kunne give deres ﬂekskollegaer muligheden for

en arbejdsplads, hvor de kan bruge deres uddannelse og de faglige kompetencer, de besidder.

Et frivilligcenter udtrykker:

”Mange af os har ansat ﬂeksjobbere som led i vores sociale ansvar, og fordi

vi gerne vil bidrage til, at mennesker med fysiske/psykiske udfordringer får en meningsfuld tilknytning til

arbejdsmarkedet. Nu risikerer de at komme alvorligt i klemme – og miste det fodfæste, de har fået.”

Et andet:

”Vi vil gerne som center være med til at udvise en social ansvarlighed overfor denne gruppe af

borgere, der har en begrænset arbejdsevne. Vi har, og har altid været begunstiget med faglig dygtige

ﬂeksjobansatte, der har været attraktive for os at ansatte i de mange midlertidige projektstillinger, hvor

det har været ideelt for begge parter med de få timeantal, der har været konstrueret til stillingen.”

Samfundsmæssige og politiske perspektiver:

FriSe mener, at ændringen undergraver de politiske ambitioner om at styrke civilsamfundets rolle i

velfærdssamfundet. Samtidig sker det i en tid, hvor frivillighed italesættes som en central brik i

fremtidens sociale og sundhedsmæssige indsatser – herunder i samarbejde med kommunerne.

Ovenikøbet modarbejder beslutningen en kommende beskæftigelsesreform, der bl.a. handler om at

inkludere ﬂere udsatte/sårbare i arbejdsstyrken.

Side 2

Vedrørende lønrefusion til ﬂeksjobbere i frivilligcentre

FriSe — Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Det fremstår derfor paradoksalt, at man via en administrativ ændring reelt svækker den infrastruktur,

der skal understøtte lokal frivillighed og de meningsfulde fællesskaber, der kan redde os ud af mistrivsel.

Opfordring til handling

FriSe ønsker at indgive klage over afgørelsen og ansøgt om dispensation, så frivilligcentrene fortsat kan

modtage refusion, mens klagen behandles. Vi opfordrer ministeriet til at se på mulige løsninger, herunder

at sidestille FRIG-modtagere med ULHAN- og ULFRI-modtagere. Det har de været i praksis, og derfor

håber vi, at det kan komme ind i lovgivningen.

På vegne af alle frivilligcentre i Danmark håber vi på hurtig handling!

Side 3