Ny analyse: Flere børn overgår til specialundervisning
ved skolestart
Flere børn overgår fra et alment dagtilbud til specialundervisning
ved skolestart, viser nye tal.
Andelen af børn, der overgår fra et alment dagtilbud til et specialunder-
visningstilbud, når de starter i børnehaveklassen, er steget. Der er sket en
stigning fra ca. 1.140 børn i 2018/19 til ca. 1.320 børn i 2022/23, svarende
til en procentvis stigning fra 2,5 pct. i 2018/19 til 2,8 pct. i 2022/23.
Når børnene når 4. klasse, er endnu flere skiftet til et specialundervis-
ningstilbud. Blandt børnehaveklasseårgangen fra 2018/19 var 4,5 pct. af
de elever, der gik i alment dagtilbud, indskrevet i specialundervisningstil-
bud i 4. klasse.
Det viser en ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det er især drengene, der har brug for ekstra støtte. Analysen viser, at
drenge udgjorde 76 pct. af de børn, der overgik fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 2022/23.
Samtidig er indvandrere og efterkommere væsentligt overrepræsente-
rede. De udgjorde 25 pct. af de børn, der overgik fra alment dagtilbud til
specialundervisningstilbud i 2022/23. Til sammenligning udgjorde indvan-
drere og efterkommere 15 pct. af dem, der startede i almenklasser.
På tværs af landets kommuner er der stor forskel på, hvor mange børn
der går fra et alment dagtilbud til et specialundervisningstilbud. Mens det
fx kun er knap 1 pct. af børnene i Thisted og Gentofte, gælder det for
godt 7 pct. i Stevns.
Blandt børnene, der overgår til et specialundervisningstilbud, er der en la-
vere andel, som har en forælder med en lang videregående uddannelse
sammenlignet med de børn, der starter i en almenklasse.
Lavere faglighed og trivsel
Analysen viser, at 83 pct. af eleverne, der går i specialundervisningstilbud i
4. klasse, har en høj generel trivsel. I almenklasserne gælder det for 90
pct. af eleverne.
13. maj 2025
Sagsnr.: 24/20502
Center for Folkeskole
NSB