Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24-09-2025
J nr.
2024 - 4038
Akt-id
701703
Svar på spm. 27 til L 224
Finansudvalget har i brev af d. 15. september 2025 stillet mig følgende spørgs-
mål 27 til L 224 Forslag til finanslov for finansåret 2026, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Spørgsmål 27
Mener ministeren, at det er et passende dansk svar på den kinesiske konkur-
rence ift. ejerskab af fremtidens nøgleteknologier, at man vil halvere mængden
af midler, der afsættes til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-
program, og mener ministeren, at vi dermed giver op, hvor vi burde kæmpe?
Svar
Med spørgsmålet forstås det, at der spørges ind til bevillingsudviklingen på §
29.22.01.10. Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram fra
503,3 mio. kr. i 2025 til 198,3 mio. kr. i 2026.
Bevillingsudviklingen skyldes primært udløb af midler fra forskningsreserven af-
sat i Aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Alternativet om fordeling af forskningsreserve mv. i 2025 af
november 2024, hvor der blev afsat yderligere 298,0 mio. kr. i 2025 (2025-pri-
ser) til initiativet.
Det er en mangeårig praksis, at EUDP også får midler fra forskningsreserven,
som udmøntes etårigt. Forskningsreserven for 2026 forventes forhandlet i efter-
året 2025. Det skal hertil bemærkes, at der set over den seneste årrække er af-
sat forskningsreservemidler for ca. 300 mio. kr. årligt til initiativet. EUDP får der-
med midler både direkte via deres basisbevilling på finansloven og via forsk-
ningsreserven.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1