Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 224) af 29. august
2025 stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har aftalt i
sin regeringsperiode og foreslår i finanslovsforslaget for 2026, opgjort både samlet
og særskilt for den del, der foreslås indført i 2026? Tallene bedes oplyst både
umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd. Desuden bedes oplyst, hvor meget
større forhandlingsreserven kunne være i fravær af disse skatte- og afgiftslettelser
under forudsætning af samme finanseffekt som fremsat i finanslovsforslaget.
Svar
Regeringen har samlet set aftalt eller foreslået at sænke skatter med ca. 22 mia. kr.
målt i umiddelbar virkning (varigt, 2026-niveau),
jf. tabel 1,
og med ca. 16 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd (varigt, 2026-niveau),
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at der i
besvarelsen ses bort fra skattestramninger.
Tabel 1 viser de umiddelbare virkninger af skatte- og afgiftslettelser, som aftalt af
regeringen under den nuværende regeringsperiode, samt foreslået på finanslov-
forslaget for 2026. Der ses således bort fra initiativer aftalt under tidligere regerin-
ger. Den samlede provenuvirkning af initiativerne, der foreslås indført i 2026, er
præsenteret særskilt i tabellen.
Tabel 2 viser tilsvarende virkning efter tilbageløb og adfærd.
Det bemærkes, at kommunale skatteændringer ikke er indeholdt i opgørelsen. Den
angivne samlede virkning i perioden udgør derfor et overkantsskøn, idet besvarel-
sen indeholder de kompenserende nedsættelser af bundskatten for ca. 0,6 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd (varigt, 2026-niveau),
jf. tabel 2.
Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af finanspolitikken i et enkelt år,
målt ved ændringerne i finanspolitikken i forhold til året forinden. For 2026 skøn-
nes den ét-årige finanseffekt til 0,4 pct.-point,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2025.
Den ét-årige finanseffekt i 2026 påvirkes af yderligere skattelempelser i 2026 i for-
hold til 2025, samt af ændringer i den strukturelle beskæftigelse som følge af skat-
telempelserne. Sammenlignet med 2025 indebærer de vedtagne og foreslåede
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K