Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-09-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: Christine Stausholm
Schjødt
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 8992
Dok. nr.: 3397764
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 223), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Hvordan kontrolleres ægtheden
af udenlandske uddannelsesbeviser, og hvor ofte
afvises ansøgningerne på baggrund af mistanke om forfalskninger?
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:
”Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i alle sager, hvor en udenlandsk uddannet
sundhedsperson søger om dansk autorisation, en vurdering af blandt andet ansøgers
dokumentation for gennemført uddannelse.
For ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i et land uden for EU/EØS m.v.
indhenter styrelsen følgende:
-
Bevis for navn, fødselsdato og statsborgerskab
-
Bevis for navneændring, hvis navn på eksamensbevis(er) og bevis for identitet
ikke er enslydende
-
Curriculum Vitae, hvor uddannelse og erhvervserfaring fremgår
–
som minimum
med oplysning om arbejdssted og periode
-
Eksamensbevis(er) for bestået grunduddannelse og eventuel formaliseret
videreuddannelse
-
Eksamensudskrift (Transcript)
-
Dokumentation for mindst 12 måneders ansættelse indenfor ansøgers
fagområde, hvis en ansøger har afsluttet grunduddannelse mere end 6 år siden
forud for ansøgning.
Derudover skal ansøger foranstalte, at uddannelsesinstitutionen udsteder en
erklæring om, at ansøger har gennemført uddannelsen ved deres
uddannelsesinstitution. Denne erklæring skal uddannelsesinstitutionen levere i en
forseglet kuvert. Styrelsen kontrollerer for eksempel, om der er stempel og
underskrift på erklæringen fra uddannelsesinstitutionen og om erklæringen er
udstedt af samme uddannelsesinstitution, som anført på det fra ansøger modtagne
eksamensbevis. Hvis erklæringen ikke modtages i forseglet konvolut og/eller ikke er
underskrevet, afvises dokumentet.
Styrelsen for Patientsikkerhed kræver desuden dokumentation fra de kompetente
sundhedsmyndigheder i det land, hvor ansøger senest har arbejdet, i form af en
erklæring om ”good standing”, der dokumenterer, at ansøger har ret til at fungere
inden for sin profession, det vil sige, at ansøger ikke har fået frataget sin autorisation.