Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 2. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 55 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren overveje en form for kompensation til berørte borgere og
virksomheder efter samme model som kompensationsordningen til na-
boer til testcentret for store vindmøller i Østerild?”
Svar:
Lovforslagets § 4 indeholder en regulering af erstatning i tilfælde af ek-
spropriation. Der er ikke derudover i lovforslaget fastsat særlige regler
om kompensation til borgerne.
For langt de fleste af de borgere og virksomheder, som bor i nærheden
af de projekter, som vil blive gennemført i medfør af lovforslaget, vil
projekterne ikke medføre gener, og ellers vil der typisk kun være tale
om gener i en kortere periode.
I det omfang det senere viser sig, at der er borgere eller virksomheder,
som rammes af større eller længerevarende gener, vil det kunne over-
vejes, om der skal ydes en kompensation. I givet fald vil det f.eks. kunne
være efter den model, der kendes fra Flyvestation Skrydstrup eller fra
testcentrene for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild. Det vil jeg
drøfte nærmere med forsvarsforligskredsen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. september 2025
Lovgivning
2025/008907
1129398
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1