Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 19. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 17 til L 222, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 17:
”Hvilke
kontrolmuligheder har Folketinget overfor ministeren, hvis mini-
steren ikke tager det mindst indgribende tiltag, som er muligt?”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til § 2 i lovforslaget, er det forud-
sat, at vedkommende minister foretager en konkret vurdering af, hvilke
regler det er nødvendigt at fravige m.v. for at opnå projektets eller ak-
tivitetens formål.
Dette indebærer bl.a., at der vil skulle foretages en afvejning mellem på
den ene side formålet bag det konkrete bygge- og anlægsprojekt eller
den konkrete driftsaktivitet og på den anden side hensynet bag den re-
gel, som fraviges. Heraf følger det også, at fravigelser af mere indgri-
bende karakter vil kræve tungtvejende grunde. Af kravet om en afvej-
ning følger det også, at vedkommende minister i almindelighed forud-
sættes at udforme de konkrete fravigelser på den mindst indgribende
måde, eventuelt ved fastsættelsen af andre rettigheder i de enkelte be-
kendtgørelser. Dette indebærer, at såfremt et konkret projekt eller en
konkret aktivitet f.eks. kræver, at det alene er nødvendigt at fravige
visse regler i en given periode, vil der kunne fastsættes regler om en
sådan fravigelse, der kun vil finde anvendelse i den pågældende periode.
Det vil være vedkommende ministers ansvar at sikre, at de konkrete
fravigelser udformes på den mindst indgribende måde. Forsvarsministe-
ren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab påser således
ikke i forbindelse med forhandlingen efter lovforslagets § 2, om fravigel-
serne på andre ministeriers område er nødvendige for at opnå projektets
eller aktivitetens formål, da forhandlingen alene vedrører spørgsmålet
om, hvorvidt der er tale om væsentlige nationale forsvarsformål eller
væsentlige civile beredskabsformål.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. august 2025
Lovgivning
2025/008356
1119387
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2