Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 221
Offentligt
3028183_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 16. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 221, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren indhente en udtalelse fra Forsvarschefen om, hvorvidt
forsvaret har det tilstrækkelige lovgivningsmæssige grundlag for at
sikre, at ingen værnepligtige kvinder udsættes for krænkelser, og at For-
svaret kan reagere hurtigt og resolut til støtte for den krænkede part,
hvis det alligevel sker?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet en udtalelse
fra Forsvarskommandoen, hvor forsvarschefen udtaler følgende:
”Det er mit indtryk, at der i dag er tilstrækkelig lovgivning på om-
rådet, idet lovgivning dog ikke i sig selv vil kunne forhindre, at
krænkelser af alle køn vil kunne finde sted.
Forsvarets holdning er, at alle uanset køn skal opleve et sundt og
trygt arbejdsmiljø, både psykisk og fysisk. Alt personel med ledel-
sesansvar bliver uddannet i forhold til styrkelsen af det psykiske
arbejdsmiljø på alle niveauer i organisationen. Denne uddannelse
understøttes af plakater, roll-ups og flyers, der løbende udskiftes
på centrale lokationer på alle Forsvarets garnisoner.
På alle Forsvarets garnisoner er der en fast organisation, som alle
medarbejdere kan gå til i fortrolighed ved hændelser (krænkelser,
mobning og lignende). Alle værnepligtige bliver introduceret til
denne organisation i deres første tid i Forsvaret. Der er endvidere
nedsat et advisory board under ledelse af viceforsvarschefen. Her
inddrages blandt andre Værnepligtsrådet, KVINFO og kvindelige
veteraner for at få forskellige perspektiver på, hvordan vilkårene
bliver bedst mulige for alle i værnepligten.
Forsvaret har generelt stor opmærksomhed på udvikling af områ-
det, herunder hvordan Forsvaret skal arbejde med opfølgning på
de værnepligtiges trivsel i forbindelse med introduktion af 11 må-
neders værnepligttjeneste og hvordan såvel de grundlæggende
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. maj 2025
Lovgivning
2025/005535
1066046
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 221 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil indhente en udtalelse fra Forsvarschefen om, hvorvidt forsvaret har det tilstrækkelige lovgivningsmæssige grundlag for at sikre, at ingen værnepligtige kvinder udsættes for krænkelser, og at Forsvaret kan reagere hurtigt og resolut til støtte for den krænkede part, hvis det alligevel sker
befalingsmands- og ledelsesuddannelser såvel som efter- og vide-
reuddannelser udvikles og tilpasses, så ledere og mellemledere er
klædt bedst muligt på til at arbejde med de værnepligtige.
Endelig vil jeg understrege, at erfaringerne med kvindelige vær-
nepligtige ikke er nye. I dag er omkring 24 % af alle værnepligtige
kvinder, og den senest offentliggjorte Værnepligtsundersøgelse
viser, at 88,6 % af de kvindelige værnepligtige i høj eller meget
høj grad vil anbefale værnepligten. Når det er sagt, så skal man
selvsagt ikke komme ind i Forsvaret og oplevelse krænkelser uan-
set køn.”
Jeg vil gerne
ligesom forsvarschefen
understrege, at Forsvarsmini-
steriets område skal være en arbejdsplads, hvor det er trygt for alle at
gå på arbejde, og hvor alle oplever at blive inkluderet og respekteret.
Jeg følger ligestillingen i værnepligten tæt, herunder som led i det af
forsvarschefen nævnte advisory board, og jeg vil i den forbindelse lø-
bende følge op på, hvorvidt der er behov for nye initiativer.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/005535
Dok.nr.: 1066046
Side 2 af 2