Retsudvalget 2024-25
L 219
Offentligt
3025204_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05373
3718089
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og
retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.) (L
219)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven
(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.) (L 219),
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2025.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der er problemet med at få et inddraget pas
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven
(Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale m.v.) (L
219):
”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte der er problemet med at
få et inddraget pas?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra tre
politikredse.
De hørte politikredse har generelt meget begrænset erfaring med
inddragelse af pas.
En af de hørte politikredse har henvist til, at politikredsens
udfordring i forhold til inddragelse af pas i sager om frakendelse
og fratagelse af indfødsret har været, at hjemmelsgrundlaget for
inddragelse syntes uklart.
Rigspolitiet henviser til Rigspolitiets tidligere bidrag til brug for
Justitsministeriets besvarelse af 31. januar 2024 af spørgsmål nr.
67 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor
Rigspolitiet – på baggrund af indhentelse af bidrag fra flere
politikredse – har oplyst, at det vil være hensigtsmæssigt at få
afklaret de retlige rammer i forbindelse med politiets opgaver i
forhold til fysisk at inddrage pas.”
Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”Når Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en
person enten ikke er og aldrig har været dansk statsborger, at en
person ikke har erhvervet dansk statsborgerskab ved
naturalisation ved sin deltagelse i en grundlovsceremoni
(nullitet), eller at en person har fortabt sit danske
statsborgerskab, vil ministeriet efter fast praksis orientere
Politiets Administrative Center om, at den pågældende ikke
(længere) er dansk statsborger og anmode om, at pasregistreret
bliver opdateret.
Side 2/3
L 219 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor ofte der er problemet med at få et inddraget pas
Hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister
(CPR), vil Udlændinge- og Integrationsministeriet derudover
sørge for at opdatere statsborgerskabet i CPR.
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder desuden den
pågældende om at indsende eventuelle dokumenter, der
legitimerer den pågældende som dansk statsborger, til
ministeriet snarest muligt. Hvis passet indsendes, vil det blive
makuleret af ministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at
det ikke er muligt for ministeriet at opgøre, hvor ofte det danske
nationalitetspas efterfølgende indsendes til ministeriet.
Det skal slutteligt bemærkes, at i de tilfælde, hvor ansøgeren ved
dom er blevet frakendt sit danske statsborgerskab, er
Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke ansvarlig for
inddragelse af passet.”
Side 3/3