Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3058663_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3729727
Besvarelse af spørgsmål nr. 48 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 48 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at definere regeringens forståelse af begrebet masseovervågning
Spørgsmål nr. 48 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Vil ministeren definere regeringens forståelse af begrebet
masseovervågning?”
Svar:
Jeg har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der med spørgsmålet
sigtes til lovforslagets kapitel 6 a om større sammenhængende datasæt og
den kritik, som bl.a. spørgeren selv har givet udtryk for.
De foreslåede regler om større sammenhængende datasæt vil medføre, at
der etableres særskilte regler for PET’s indsamling, indhentning og
opbevaring af nærmere afgrænsede større sammenhængende datasæt, og at
PET efter disse regler vil kunne foretage en række bestemte ikke-
personrettede behandlinger af disse datasæt som eksempelvis udarbejdelse
af analyser som led i målopdagelse og generelle analyser til brug for
trusselsvurderinger, når behandlingen kan have betydning for PET’s
opgavevaretagelse.
Et helt centralt hensyn bag de foreslåede særskilte regler er at understøtte
PET’s mulighed for at følge med den teknologiske udvikling og kunne
arbejde analysebaseret med store mængder oplysninger i lukkede systemer.
Samtidig er formålet at give PET bedre mulighed for effektivt at forebygge
og afdække terrorisme og statslige aktørernes forsøg på sabotage og
spionage, som i stadig stigende grad foretages eller forberedes digitalt.
Med de foreslåede særskilte regler er der selvfølgelig indlagt en række
begrænsninger i forhold til bl.a., hvilke oplysninger der vil kunne indhentes,
og hvad oplysningerne vil kunne bruges til. Det er i den forbindelse særligt
værd at fremhæve, at hvis der er tale om en behandling rettet mod bestemte
fysiske eller juridiske personer, f.eks. hvis formålet er at undersøge konkrete
personer som led i eksempelvis en efterforskning af et muligt terrorangreb,
vil behandlingen skulle ske efter de samme betingelser, som der gælder i
dag. Der lægges med lovforslaget således ikke op til at udvide PET’s adgang
til at foretage undersøgelser rettet mod enkeltpersoner.
Det er derfor efter min opfattelse langt fra retvisende, når det nogle steder i
den offentlige debat, herunder af spørgeren, har været fremstillet sådan, at
der med lovforslaget lægges op til, at PET får adgang til at foretage
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at definere regeringens forståelse af begrebet masseovervågning
”masseovervågning” af alle danskere helt uden begrænsninger eller
efterretningsmæssigt formål.
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg (L
218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelsen af lovforslaget med
Folketingets partier.
Side 3/3