Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3067401_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3729442
Besvarelse af spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvad er Tilsynet med Efterretningstjenesternes konkrete rolle i kontrollen af brugen af større datasæt
Spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Hvad er Tilsynet med Efterretningstjenesternes konkrete rolle
i kontrollen af brugen af større datasæt? Kan oplysninger fra
disse datasæt bruges i f.eks. sager om statsborgerskab eller
sikkerhedsgodkendelser uden yderligere prøvelse?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der
sigtes til det med lovforslaget foreslåede kapitel 6 a om PET’s behandling
af større sammenhængende datasæt (lovforslagets § 1, nr. 14).
2.
For så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol med
PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre former for behandling
af større sammenhængende datasæt henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
3.
Hvad angår søgning på bestemte personer i et større sammenhængende
datasæt til brug for sager om naturalisation eller om sikkerhedsgodkendelse,
følger det af den foreslåede bestemmelse i § 10 f, stk. 2, at PET-lovens
almindelige regler om behandling af oplysninger finder anvendelse, hvis der
foretages andre behandlinger af oplysninger i et større sammenhængende
datasæt end de i § 10 c og § 10 d nævnte, herunder behandling rettet mod
bestemte fysiske eller juridiske personer.
En sådan behandling, der er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske
personer i medfør af § 10 f, stk. 2, vil skulle opfylde en af betingelserne i
PET-lovens § 7 eller § 8. Det vil således være en betingelse for, at der kan
foretages sådanne behandlinger, at behandlingen enten sker med samtykke,
må antages at have betydning for varetagelsen af PET’s opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13 eller er nødvendig for varetagelsen af PET’s øvrige opgaver.
4.
I relation til spørgsmålet om anvendelse af analyser mv. af oplysninger i
større sammenhængende datasæt fremgår det af pkt. 3.1.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at PET – ligesom tjenesten
gør i dag – vurderer oplysninger, analyser og resultater kritisk. Det er i den
forbindelse anført, at det forudsættes, at PET alene indleder undersøgelser
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvad er Tilsynet med Efterretningstjenesternes konkrete rolle i kontrollen af brugen af større datasæt
mod fysiske eller juridiske personer, når der er grundlag herfor, jf. PET-
lovens § 5.
5.
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg
(L 218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelsen af lovforslaget med
Folketingets partier.
Side 3/3