Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3068622_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. september 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3729438
Besvarelse af spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 44 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvordan Justitsministeriet vurderer, at dette harmonerer med artikel 8 i EMRK og EU’s Charter
Spørgsmål nr. 44 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Hvordan vurderer Justitsministeriet, at dette harmonerer med
artikel 8 i EMRK og EU’s Charter?”
Svar:
Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der
sigtes til, hvorvidt den foreslåede bestemmelse i § 10 f, stk. 1 (lovforslagets
§ 1, nr. 14), hvor der lægges op til bl.a., at større sammenhængende datasæt
undtages fra den indirekte indsigtsordning efter PET-lovens § 13, er
forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (herefter ”Chartret”).
For så vidt angår den foreslåede ordnings forenelighed med Chartret kan det
oplyses, at Chartret i henhold til artikel 51, stk. 1, kun finder anvendelse
over for medlemsstaterne, når de ”gennemfører EU-retten”. EU-Domstolen
har i sin retspraksis fastslået, at dette skal forstås således, at Chartret finder
anvendelse, når EU-retten finder anvendelse.
Da behandling af personoplysninger, der foretages af PET, er undtaget fra
databeskyttelsesforordningens
og
retshåndhævelsesdirektivets
anvendelsesområder, jf. henholdsvis databeskyttelseslovens § 3, stk. 2, og
retshåndhævelseslovens § 1, stk. 2, finder Chartret ikke anvendelse i forhold
til PET-loven.
I forhold til den foreslåede ordnings forenelighed med EMRK artikel 8 kan
der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er
redegjort nærmere for forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.
Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning vedrørende PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre
former for behandling af større sammenhængende datasæt, herunder at
større sammenhængende datasæt undtages fra den indirekte indsigtsordning,
kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.
Justitsministeriet har ved vurderingen lagt vægt på bl.a., at den foreslåede
ordning indeholder en række væsentlige foranstaltninger, der har til formål
at begrænse eventuelle indgreb i enkeltpersoners privatliv mest muligt.
Disse foranstaltninger vil medvirke til at sikre, at ordningen ikke går videre
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om, hvordan Justitsministeriet vurderer, at dette harmonerer med artikel 8 i EMRK og EU’s Charter
end nødvendigt for at varetage hensynet til den nationale sikkerhed,
offentlig tryghed og forebyggelse af uorden og forbrydelse.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 3. juli 2025 af
spørgsmål nr. 43 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET) (L 218) fra Folketingets Retsudvalg.
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg (L
218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg forventer at indkalde til politiske forhandlinger med
Folketingets partier.
Side 3/3