Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3068377_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. september 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3729399
Besvarelse af spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilke tekniske mekanismer der er på plads for at opdage og rette fejl i analyseresultater
Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Vil ministeren oplyse, hvilke tekniske mekanismer der er på
plads for at opdage og rette fejl i analyseresultater?”
Svar:
Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der
sigtes til det med lovforslaget foreslåede kapitel 6 a om PET’s behandling
af større sammenhængende datasæt (lovforslagets § 1, nr. 14).
PET-loven regulerer ikke i dag de tekniske hjælpemidler, analyseredskaber
mv., som PET anvender til brug for varetagelsen af tjenestens opgaver. Der
er heller ikke lagt op til at foretage en regulering heraf i forbindelse med det
foreslåede kapitel 6 a om større sammenhængende datasæt.
Som det fremgår af pkt. 3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
kan analyser mv. af oplysninger, der er foretaget ved brug af tekniske
hjælpemidler mv., indeholde fejl og vise sig uegnede som grundlag for f.eks.
at indlede en undersøgelse mod en person. Det forudsættes derfor med den
foreslåede ordning om større sammenhængende datasæt, at PET – ligesom
tjenesten gør i dag – vurderer oplysninger, analyser og resultater kritisk, og
at PET alene indleder undersøgelser mod fysiske eller juridiske personer,
når der er grundlag herfor, jf. PET-lovens § 5.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra PET, som har oplyst følgende:
”Større sammenhængende datasæt vil udgøre store og
omfangsrige samlinger af oplysninger, der som udgangspunkt
ikke umiddelbart vil kunne overskues og håndteres ved
almindelig manuel behandling. Datasættene vil således skulle
bearbejdes og tilpasses ved brug af it-systemer til de formål,
hvortil datasættene skal anvendes. Herefter vil data kunne
anvendes til udarbejdelse af f.eks. generelle analyser med
henblik på at kortlægge tendenser og udviklinger i bestemte
miljøer og på baggrund heraf til udarbejdelse af analyser og
efterretningsmæssige vurderinger.
De stadig stigende datamængder stiller store krav til behandling
og analyse af data, som skal ske hurtigt, systematisk og præcist
for meningsfuldt at kunne anvendes i efterretningsoperationer,
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilke tekniske mekanismer der er på plads for at opdage og rette fejl i analyseresultater
efterforskninger og analytiske produkter. PET er derfor i gang
med en transformation mod en mere data- og analysedrevet
efterretningsvirksomhed. Som led heri vil PET i forbindelse
med test og anvendelse af it-løsninger til brug for bearbejdning
og analyse af større sammenhængende datasæt løbende skulle
foretage vurderinger af, om resultaterne kan indgå i det videre
efterretningsarbejde. Som led heri vil PET derfor også løbende
– som det er tilfældet for PET’s øvrige efterretningsvirksomhed
og -analyse – skulle forholde sig til validiteten og
troværdigheden af f.eks. analyseresultater.
Hertil kommer, at PET’s behandling af oplysninger i større
sammenhængende datasæt i medfør af de foreslåede § 10 c og §
10 d vil være omfattet af størstedelen af de regler, der i dag
gælder for PET’s behandling af oplysninger, herunder kravet
om, at behandling af personoplysninger sker i
overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. PET-
lovens § 6 a, stk. 1.”
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg (L
218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelsen af lovforslaget med
Folketingets partier.
Side 3/3