Retsudvalget 2024-25
L 218
Offentligt
3068379_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. september 2025
Strafferetskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2025-05497
3729398
Besvarelse af spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (L 218)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvilke typer algoritmer forventes PET at benytte
Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (L 218):
”Hvilke typer algoritmer forventes PET at benytte, herunder om
der er tale om maskinlæring, regelbaseret analyse, etc.?”
Svar:
Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der
sigtes til det med lovforslaget foreslåede kapitel 6 a om PET’s behandling
af større sammenhængende datasæt (lovforslagets § 1, nr. 14).
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Danmark står helt generelt i den mest alvorlige
sikkerhedspolitiske situation siden afslutningen af den kolde
krig. Trusselsbilledet er mere komplekst og er i dag i langt
højere grad end tidligere præget af aktører – herunder stater –
der besidder høj kapacitet. Samtidig er mængden af data
ekspotentielt stigende og kan som udgangspunkt ikke
umiddelbart overskues eller håndteres ved almindelig manuel
(menneskelig) behandling.
Det betyder, at PET i stigende grad end tidligere er afhængig af
it-løsninger, der kan understøtte og supplere klassisk
efterretningsarbejde, og de stadig stigende datamængder stiller
store krav til behandling og analyse af data, som skal ske hurtigt,
systematisk og præcist for meningsfuldt at kunne anvendes i
efterretningsoperationer, efterforskninger og analytiske
produkter. PET er derfor i gang med en transformation mod en
mere data- og analysedrevet efterretningsvirksomhed. Det er
baggrunden for, at PET i evalueringen af PET-loven har peget
på, at det kan være relevant at overveje, om der på visse punkter
er behov for at opdatere og præcisere den retlige ramme for
PET’s behandling af oplysninger, således at lovgivningen i
højere
grad
understøtter
data-
og
analysebaseret
efterretningsvirksomhed.
PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
oplyse nærmere om kapaciteter, kapabiliteter, arbejdsmetoder
mv., da indblik heri vil kunne udnyttes af modstandere, men
mere generelt kan det oplyses, at tjenesten løbende undersøger
og afprøver it-løsninger, der baserer sig på kunstig intelligens
og maskinlæringsmodeller. Det kan eksempelvis være
sprogmodeller, som er trænet til at genkende symboler eller
særlige sprogkarakteristika, og som kan anvendes på store
Side 2/3
L 218 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvilke typer algoritmer forventes PET at benytte
datasæt bestående af eksempelvis offentligt tilgængelige
oplysninger. Ved at anvende sådanne løsninger har PET
mulighed for langt hurtigere, end hvis data skulle gennemgås
manuelt, at identificere f.eks. bekymrende profiler, netværk og
onlinetrusler, herunder personer, som påtænker at begå
terrorangreb i Danmark, og trusler mod personer under PET’s
personbeskyttelse.”
Det bemærkes, at en nærmere orientering af Folketinget om
efterretningstjenesternes virksomhed, herunder vedrørende forhold, som
ikke kan besvares inden for rammerne af et folketingsspørgsmål, foregår i
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der som bekendt
har særlige rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s
arbejde.
Justitsministeriet kan samtidig oplyse, at PET-loven ikke i dag regulerer de
tekniske hjælpemidler, analyseredskaber mv., som PET anvender til brug
for varetagelsen af tjenestens opgaver. Der er ikke med det foreslåede
kapitel 6 a om større sammenhængende datasæt lagt op til at foretage en
regulering heraf.
Som bekendt har jeg ved brev af 8. maj 2025 til Folketingets Retsudvalg (L
218 – bilag 8) anmodet om, at behandlingen af lovforslaget i Folketinget
udskydes. Jeg ser frem til at fortsætte drøftelsen af lovforslaget med
Folketingets partier.
Side 3/3