Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 40 til L 217
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40 til L 217:
Vil ministeren garantere Folketinget, at de ansøgere på lovforslaget, der er omfat-
tet af beskæftigelseskravet, som eventuelt er tjekket forlods i ministeriet, i fuldt
omfang opfylder beskæftigelseskravet?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger af cirkulæreskri-
velsens § 23 A, at det er en betingelse for optagelse på lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4
år. Det er samtidig en betingelse, at vedkommende er tilknyttet arbejdsmarkedet
på det tidspunkt, hvor lovforslaget fremsættes (beskæftigelseskravet). Det følger af
cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 5, at beskæftigelseskravet gælder for naturalisations-
ansøgninger og anmodninger om genoptagelse indgivet efter den 19. april 2021.
2.
Alle de ansøgere, der er optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse (L
217), som blev fremsat den 24. april 2025, har indgivet deres ansøgning/anmodning
om genoptagelse efter den 19. april 2021 og er således omfattet af beskæftigelses-
kravet. De ansøgninger, der er behandlet forlods, er således behandlet efter de
samme retningslinjer og faste procedurer som de øvrige sager.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til Orientering om
administration af beskæftigelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23 A, jf. bilag
195 fra Indfødsretsudvalget (Alm. del) 2022-23, 2. samling), hvoraf det fremgår
bl.a., at der i andet kvartal 2023 er tilrettelagt procedurer for, hvordan beskæftigel-
seskravet mest hensigtsmæssigt administreres og påses. Der er således tilrettelagt
en fast procedure, der sikrer en tilstrækkelig kontrol med, at ansøgere lever op til
både det løbende og aktuelle beskæftigelseskrav.
22. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6924
3186913
Side
1/2