Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 5. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 63 til L 217
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63 til L 217:
Vil ministeren redegøre for, om der er hovedpersoner eller bipersoner på lovforsla-
get, der har begået kriminalitet, herunder kriminalitet begået før de fyldte 15 år, og
vil ministeren i bekræftende fald oversende deres sager?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til oplysninger om personer og
børn af personer, som er optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse (L
217), der blev fremsat den 24. april 2025, og som har en afgørelse for strafbare
forhold, herunder betingede domme og bøder.
Jeg kan i den forbindelse henvise til vedlagte fortrolige oversigt, hvor de personer
på lovforslaget, som har en afgørelse for strafbare forhold, er anført med angivelse
af deres fulde navn og løbenummer, den cirkulæreskrivelse om naturalisation, som
deres sag er behandlet efter, samt det eller de begåede strafbare forhold, herunder
afgørelsestidspunktet, gerningstidspunktet og beregning af eventuel karenstid. Det
bemærkes, at opgørelsen alene vedrører strafbare forhold, som er registreret i Det
Centrale Kriminalregister. Det bemærkes desuden, at den kriminelle lavalder i Dan-
mark er 15 år, jf. straffelovens § 15, og at der derfor alene er indhentet oplysninger
om personer over 15 år.
Det bemærkes endvidere, at de oplysninger fra Kriminalregisteret, som Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet efter fast praksis indhenter efter 1. behandlingen
af lovforslag om indfødsrets meddelelse, og som er modtaget i ministeriet den 13.
maj 2025, endvidere er medtaget i vedlagte oversigt.
21. maj 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2025 - 6961
3187200
Side
1/2