Indenrigsudvalget 2024-25
L 216
Offentligt
3027738_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 22-05-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: cjb
Sagsnr.:2025 - 498
Dok. nr.: 343580
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 216), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med
tilhørende bemærkninger, der undtager danske statsborgere bosat i udlandet,
stemmeberettigede personer samt dansksindede sydslesvigere fra
donationsforbuddet, og vil ministeren kunne støtte et sådant ændringsforslag?”
Svar:
./. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet vedlagte
ændringsforslag til lovforslag nr. L 216.
Ændringsforslaget omfatter ikke en særskilt undtagelse for stemmeberettigede
personer, idet disse personer er en delmængde af gruppen af danske statsborgere
bosat i udlandet. Der er ingen udenlandske statsborgere bosat i udlandet, der kan
stemme ved danske valg.
For så vidt angår ”dansksindede
sydslesvigere”
er denne persongruppe i
ændringsforslaget afgrænset som personer, der tilhører det danske mindretal i
Sydslesvig.
Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at afklare, om ændringsforslaget, der skal tilgodese danske
statsborgere og personer med kulturel og sproglig tilknytning til Danmark, kan
gennemføres inden for rammerne af EU-retten, herunder reglerne om kapitalens fri
bevægelighed, forbud mod nationalitetsdiskrimination m.v.
Opmærksomheden henledes på, at forslaget ligger uden for den politiske
forligsaftale, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, om at indføre et forbud
mod udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater, som
lovforslaget gennemfører.
Det bemærkes, at regeringen støtter lovforslaget i dets nuværende form, da det
udmønter den politiske forligsaftale, hvorfor regeringen således ikke støtter et
eventuelt ændringsforslag med det foreslåede indhold.
L 216 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om ministerens støtte til ændringsforslag om undtagelser fra donationsforbuddet
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2