Indenrigsudvalget 2024-25
L 216
Offentligt
3026107_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 21-05-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: cjb
Sagsnr.:2025 - 498
Dok. nr.: 340449
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (L 216), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 28:
”Kan
ministeren bekræfte, at de politiske ungdomspartier ikke er omfattet af
lovforslagets forbud mod udenlandske donationer?”
Svar:
De politiske partiers ungdomsorganisationer udgør ikke partier i valg- og
partistøttelovgivningens forstand. De er heller ikke omfattet af regnskabspligt eller
pligt til at afgive erklæringer om private donationer. De er derfor heller ikke omfattet
af lovforslagets forbud mod modtagelse af udenlandske donationer.
Hvis en ungdomsorganisation opstiller en kandidatliste til kommunal- eller
regionalvalg, vil denne kandidatliste og dens kandidater dog blive omfattet af
lovforslagets forbud.
Dette vil også gælde for medlemmer af en ungdomsorganisation, der opstiller til
folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg eller kommunal- eller regionalvalg for et parti
eller en kandidatliste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde