Indenrigsudvalget 2024-25
L 216
Offentligt
3025374_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 21-05-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: miskh
Sagsnr.:2025 - 498
Dok. nr.: 340066
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af partiregnskabsloven og
partistøtteloven (Forbud mod udenlandske donationer til politiske
partier og kandidater) (L 216)
Ændringsforslag
Af (…):
Til § 1
1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 2 b indsættes før overskriften før § 3:
»§ 2 c. Virksomheder, der har hjemsted i Danmark, men hvor mindre end 50 pct. af
ejerandelene eller stemmerettighederne tilhører fysiske eller juridiske personer, der
har bopæl eller hjemsted i Danmark, må ikke yde tilskud til følgende:
1) Partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller
Europa-Parlamentet, indsamler vælgererklæringer med henblik på at blive
opstillingsberettiget til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet eller er
opstillingsberettiget til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet.
2) Kandidatlister, der har været opstillet til det senest afholdte valg til et regionsråd
eller en kommunalbestyrelse, eller som har fået udleveret en formular med
henblik på indsamling af underskrifter fra et mindsteantal vælgere som stillere, jf.
§ 19 i lov om kommunale og regionale valg.
3) Kandidater for partier og kandidatlister omfattet af nr. 1 og 2.
4) Kandidater uden for partierne, der har været opstillet til det senest afholdte valg
til Folketinget, eller som indsamler underskrifter fra vælgere som stillere, jf. § 32 i
lov om valg til Folketinget.«
[Forbud for udenlandsk ejede virksomheder med hjemsted i Danmark mod at yde
tilskud til partier, kandidatlister og kandidater]
2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. Den, der overtræder § 2 c, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.«
L 216 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om støtte til forbud mod udenlandsk-ejede virksomheders partidonationer
[Straf for overtrædelse af forbud for udenlandsk ejede virksomheder med hjemsted i
Danmark mod at yde tilskud til partier, kandidatlister og kandidater]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at indføre et forbud for virksomheder, der har hjemsted i Danmark, men
hvor mindre end 50 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne tilhører fysiske
eller juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i Danmark, mod at yde tilskud til
partier, kandidatlister og kandidater.
Bestemmelsen vil omfatte tilskud til den samme kreds af partier, kandidatlister og
kandidater, som i medfør af lovforslagets § 1, nr. 2, vil blive omfattet af et forbud mod
at modtage tilskud fra udenlandske tilskudsydere.
Til nr. 2
Det fremgår af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 1, at den, der overtræder forbuddet
mod at modtage anonyme tilskud efter § 2 a, stk. 2, og den, der afgiver urigtige eller
mangelfulde oplysninger ved erklæring til henholdsvis regionsrådet efter § 2 b, stk. 1,
og kommunalbestyrelsen efter § 2 b, stk. 2, om modtagelse af anonyme tilskud eller
ved aflæggelse af regnskab efter § 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det fremgår desuden af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 4, at der kan pålægges
partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Det foreslås, at den, der overtræder forbuddet efter § 2 c, som foreslået med nr. 1 til §
1 i dette ændringsforslag, for virksomheder, der har hjemsted i Danmark, men hvor
mindre end 50 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne tilhører fysiske eller
juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i Danmark, mod at yde tilskud til
partier, kandidatlister og kandidater, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det er forudsat, at der ved tilskud i strid med forbuddet på op til 100.000 kr. som
udgangspunkt gives en bødestraf på henholdsvis to gange det samlede tilskud i strid
med forbuddet, når der er forsæt til overtrædelse af forbuddet, og én gang det
samlede tilskud i strid med forbuddet ved grov uagtsomhed. Det er desuden forudsat,
at der ved tilskud i strid med forbuddet, der overstiger 100.000 kr., som udgangspunkt
gives fængselsstraf til virksomhedens ledelse.
Det foreslås, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Side 2