Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 20-05-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: miskh
Sagsnr.:2025 - 498
Dok. nr.: 340066
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 216), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. maj 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peder Hvelplund
(EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at danske
virksomheder, hvor minimum 50 pct. af de reelle ejerandele eller stemmerettigheder
er ejet af udenlandske virksomheder eller personer, uden hjemsted eller bopæl i
Danmark, ikke må yde økonomisk støtte til politiske partier og kandidater, og at
virksomheder, der overtræder forbuddet sanktioneres med en høj bødestraf
svarende til overtrædelse af skattelovgivningen ved ulovlige donationer på op til
100.000 kr. samt mulighed for fængsel til virksomhedens ledelse, hvis den ulovlige
donation overstiger 100.000 kr.?”
Svar:
./. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet vedlagte
ændringsforslag til lovforslag nr. L 216.
Opmærksomheden henledes på, at forslaget ligger uden for den politiske
forligsaftale, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, om at indføre et forbud
mod udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater, som
lovforslaget gennemfører.
Det bemærkes, at regeringen støtter lovforslaget i dets nuværende form, da det
udmønter den politiske forligsaftale, som Enhedslisten har tilsluttet sig, hvorfor
regeringen således ikke støtter et eventuelt ændringsforslag med nedenstående
indhold.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde